KANO

Med en kano åbner der sig en verden af uendelige muligheder, for dig. Der er ikke meget der slår en langtur med oppakning, hvor du glider stille gennem sivene, og slår lejr, når dagen bliver til aften. Det skulle da lige være en dagstur med familien på den lokale å, eller en fisketur på den lokale sø.  

Vidste du at kanoen også bruges i konkurrence til store mesterskaber som de Olympiske Lege? Her ser kanoen dog noget anderledes ud og roerne står på det ene knæ. Så uanset om du er til hygge eller onkurrence, så er kanoen måske det du skal vælge!

FAKTABOKS KANO

Længde: 5-6 meter

Bredde: 57- 75 cm

Vægt: 15-30 kg

Havkajakken er for dig hvis du elsker at gå på opdagelse, tekniknørderi, naturoplevelser, på tur med overnatning eller bare en stabil tryg kajak at ro i.

Kanosporten

Kano velegnet til ture

Turkanoen kender de fleste fra udlejning på Gudenåen og i Furesøområdet, men for dem, der har deres egen turkano, er den til mere end en søndagsudflugt. Kanoen kan være udstyret med madrasser, hynder og oversejl, der gør det muligt at overnatte i kanoen på de tilladte pladser – det er afslapning og hygge. Man padler med en paddel i kanoer, hvorimod man ror med en pagaj i kajak.

Mange klubber har aluminiums-kanoer, som medlemmerne kan låne. Men der er mange, der har deres egen kano og passer den, ligesom andre passer på deres bil. Disse kanoer er som regel lavet af glasfiber eller træ og vejer imellem 30-50 kg – afhængig af hvor meget udstyr man har i dem.

De fleste klubber har ventelister til kanoplads. Indtil man har fået pladsen, er der mange steder mulighed for at benytte klubbens egne kanoer. Dette er dog noget man skal undersøge i den enkelte klub.

Kyllingetur og Nattergaletur

Der bliver arrangeret ture med og uden overnatning både sommer og vinter. Her kan nævnes Kyllingetur for nye medlemmer, Nattergaletur – hør nattergalen synge – Midsommertur, ture til udlandet, hvor diverse floder og kanaler udforskes, Havnetur, Vintertur osv. Nogle deltager også i motionsløb, mens nogle foretrækker at ligge ude på søen og slappe af i solen eller skyggen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=EaWo3ZPfZvk&feature=player_embedded[/youtube]

Kapkano til konkurrence

Kapkanoen bruges udelukkende til konkurrencer – og er ret svær at ro i for begyndere. For det første står man op og hviler på det ene knæ, for det andet padler man kun i den ene side. Denne kombination gør det svært at holde balancen, men har man først lært det, er det ligeså nemt som at cykle.

Kapkanoen er mest udbredt i Furesøområdet og i Silkeborg.
Danmark har stolte traditioner i denne bådtype. Flere VM- og OL-medaljer er padlet hjem.

Til konkurrencer må en kapkano være max. 5.20 m lang og veje mindst 16 kg. Distancerne i konkurrencer er ligesom i kajak: 200 m, 500 m, 1000 m, 10000 m og maraton. Der padles i 1′er, 2′er og 4′er-kanoer. Herudover har enkelte klubber 8′er-kanoer.

Der er i de seneste år sket en stor udvikling af kapkanoen, idet der ikke længere er regler for breddemålet. Hvis man ser én, der padler rundt i en lang smal ting, kan man næsten være sikker på, at det er en kapkano.

Udviklingskonsulent

Silas Kraul

E-mail sk@kano-kajak.dk

Tlf.: +45 2871 7572