DKF søger udviklingskonsulent
Udvikling af DKF’s uddannelser er kernen i denne stilling, men den rummer så meget mere. Porteføljen sammensætter vi sammen med dig, ud fra det, du er god til, og det klubberne har brug for. Det kan være klubrådgivning, projektledelse eller udvikling af digitalt materiale. Er det noget for dig og er du også god til at komunikere, er du måske vores nye udviklingskonsulent i Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF).
Om jobbet
Du kommer til at udvikle og vedligeholde DKF’s uddannelser sammen med de frivillige eksperter, der kender faget bedst. Du er med til at samle instruktører og censorer et par gange om året og du holder øje med, at kvaliteten holdes, når kurserne kører rundt i landet. Du får kolleger, der deler flere af opgaverne med dig, så du ikke står alene med et område. Du kommer endvidere til at arbejde tæt sammen med kolleger i en række europæiske forbund.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- Udvikling og vedligehold af DKF’s egenfærdigheds- (IPP), instruktør-, træner- og lederuddannelser, fra idé over norm til kursusmanual.
- Rekruttering og udvikling af undervisere og censorer.
- Aktiviteter der samler og udvikler instruktører og censorer.
- Kvalitetssikring af uddannelserne, bl.a. gennem et rejsehold, der besøger kurser og klubber.
- Rådgivning af klubber om uddannelse som redskab til rekruttering og fastholdelse.
- Bidrag til digitalt undervisningsmateriale og digital registrering af uddannelser.
- Herudover opgaver, der sammensættes efter din profil, fx klubudvikling eller projektledelse.
Din baggrund og kompetencer
- Uddannelses- eller underviserfaglighed, gerne med erfaring i at udvikle kurser eller læringsforløb.
- Kendskab til kano- og kajaksporten som instruktør eller træner, eller til en anden idræt med tilsvarende uddannelsesstruktur.
- Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til tur- og kapkajak.
- Kendskab til foreningslivet og respekt for det frivillige arbejde.
- Du arbejder struktureret, tager ansvar for din del og kan tænke ud over den enkelte opgave.
- Du formulerer dig klart og pædagogisk, på skrift og i lokalet.
- Du kan samarbejde med både frivillige og professionelle og få begge grupper til at trække samme vej.
- Fortrolig IT-bruger. Erfaring med digitale læringsværktøjer er en fordel.
- Engelsk på arbejdsniveau til det internationale samarbejde.
Vi søger en person med faglig tyngde og personlig gennemslagskraft, som går til opgaverne med en positiv tilgang. Din baggrund kan være fra mange felter: underviser, idrætsfaglig, foreningsudvikler eller noget helt tredje. Har du selv været aktiv som instruktør, censor eller underviser i DKF-regi, er det en fordel, men ikke et krav. Du har nogle års relevant erfaring.
Du får en bred kontaktflade til frivillige i klubberne, undervisere, institutioner og internationale samarbejdspartnere. Det kræver, at du kan formidle til forskellige målgrupper og holde tråden i mange samtidige relationer.
Praktisk information og ansøgningsfrist
Stillingen er fuld tid (37 timer). Arbejdsstedet er Idrættens Hus i Brøndby med mulighed for fleksibilitet efter aftale. Der er aften- og weekendarbejde i perioder, som afspadseres.
Løn efter kvalifikationer med pension og sundhedsforsikring. I lønpakken indgår kørselsgodtgørelse, fri telefon (beskattet), diæter ved rejse og de muligheder, Idrættens Hus byder på. DKF’s lønniveau er sammenligneligt med offentlige ansættelser med samme kompetencekrav. Se funktionsbeskrivelse
Søg stillingen via ved at skrive til DKF@kano-kajak.dk. (Mrk Jobansøgning) Ansøgningsfrist er den 16. otober 2026 (forlænget). Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning inkl. CV før fristen. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Christian Jacobsen på mobil 20 81 54 72 eller cj@kano-kajak.dk, eller sekretariatsleder Malene Hjorth på mobil 29 60 41 57 eller mhj@kano-kajak.dk.
Om Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Kano og Kajak Forbund har knap 23.000 medlemmer fordelt på ca. 200 klubber over hele landet. På uddannelsesområdet samarbejder vi derudover med mere end 100 skoler og virksomheder. Sportsligt har DKF succes med OL-medaljer i 2008, 2016, 2021 og 2024 samt EM- og VM-medaljer af alle karat. Der er 16 fuldtidsansatte i DKF, herunder udviklingskonsulenter, sportschef, landstrænere og talentchef. Forbundet har kontor sammen med DIF og ca. 50 andre specialforbund i Idrættens Hus, der tilbyder medarbejdere adgang til træningsfaciliteter, sundheds- og motionstilbud, kantine og fagligt netværk. Som medarbejder kan du deltage i kollegiale netværk og får løbende tilbud om efteruddannelse. Forbundet ledes af en årsmødevalgt bestyrelse. Læs mere på www.kano-kajak.dk.

