Blå Ambassadører – Et stærkt netværk for klubber og roere, der vil gøre en forskel
Vil din klub være med til at præge fremtiden på vandet?
Bliv en del af Blå Ambassadør-netværket – et landsdækkende samarbejde for klubber og ildsjæle, der arbejder med faciliteter, adgang til vandet, bæredygtighed og natur i kano-, kajak- og roklubber.
Et netværk med værdi for klubben
Blå Ambassadørerne får adgang til:
- En startpakke med spændende materiale
- Gratis netværksarrangementer og webinarer om fundraising og byggeprojekter, med eksperter og inspiration fra andre klubber
- Støtte til affaldsindsamlinger: Forbundet for forplejning af ambassadørernes affaldsindsamlinger rundt omkring i landet (første til mølle princip, mindst 5 deltagere).
I kan også gøre affaldsindsamlingen til en del af klubbens rengøringsdag, standerhejsning, børneaktivitet eller andre fælles arrangementer. - Støtte til aktiviteter med en naturvejleder: Arrangementet kan eksempelvis være et oplæg om hvordan man planlægger en tur i naturen over flere dage, eller en tur på vandet med information om biodiversiteten i jeres lokale rovand.
- Nyhedsmails med viden om alt fra klubhusbyggeri til grøn omstilling og lokale projekter.
- Sparring og rådgivning fra erfarne konsulenter i forbindelse emd adgangsregler.
- Mulighed for indflydelse i lokale råd og udvalg: Som Blå Ambassadør kan du bl.a. være forbundets repræsentant i nationalparker, Friluftsrådets kredse og andre lokale sammenslutninger, som arbejder for at sikre gode faciliteter og adgang til vandet for alle roere.
Hvem kan blive Blå Ambassadør?
Netværket er åbent for alle medlemmer i klubber under Dansk Kano og Kajak Forbund og selvorganiserede roere med interesse for emnerne.
Der er tre måder at engagere sig på – vælg den rolle, der passer bedst:
1. Den politiske repræsentant
For dig, der vil repræsentere klubben i lokale råd som fx Friluftsrådet, nationalparker eller havneudvalg. Du er klubbens stemme i den politiske dialog om vand, natur og adgang. (Skal koordineres med klubledelsen)
2. Den lokale ildsjæl
For dig i klubben, der arbejder med faciliteter, naturaktiviteter eller grøn omstilling. Du står måske for et byggeprojekt, energibesparelser eller nye bæredygtige tiltag. (Skal koordineres med klubledelsen)
3. Padleren på vandet
For dig, der er meget på vandet og holder øje med fx ødelagte broer, ulovlig skiltning eller farlige forhold, som vi sammen kan følge op på.
Hvorfor skal jeres klub være med?
En Blå Ambassadør i klubben holder øje med jeres adgangsforhold og faciliteter. Ambassadøren bliver klædt godt på af Dansk Kano og Kajak Forbund og får adgang til et stærkt netværk, hvor vi deler viden og løsninger fra andre klubber, der har stået med lignende udfordringer.
Hvis I møder modstand eller problemer, står forbundet klar med rådgivning og sparring, så I ikke står alene. Det er gratis at være med, og I bestemmer selv, hvor meget I vil engagere jer.
Vil du vide mere eller melde dig til?
Kontakt vores konsulenter:
-
Miljøkonsulent Irene Lauridsen
✉ il@kano-kajak.dk | ☎ 60 65 86 92

