Børne- og Ungdomstrænerseminar 2020

Forbundet ønsker at holde fast i afholdelse af et Børne- og Ungdomstrænerseminar i 2020. Flere klubber mener, at det ville være en god ide at holde en heldags seminar i løbet af weekenden. Derfor sender sekretariatet en Doodle ud, med fire forskellige datoer: to fredage, hvor seminaret kører fra kl.16.00 til kl. 21.00, og to lørdage, hvor vi kører fra kl. 09.00 til kl. 15.00. Svarfrist: mandag d. 16. december: https://doodle.com/poll/cyx676gdvqczqn8z Program for dagen: – Velkommen v/DKF bestyrelsesmedlem Emma Broberg – præsentation af forbundenes BU arbejde. – Oplæg om Danmarks Basketball forbunds arbejde med at minimere børnenes “ventetid” i træningstiden. Hvordan gør vi det i kajakklubben? – Workshop med fokus på strukturering af træningen: Årshjulet på vandet – Workshop med fokus på organisering af fælles arrangementer: nye løb, flere samlinger, fælles træning og alternative måder at mødes klubberne imellem. – Workshop om børnenes (begynder)rejse ind i sporten: De fleste kano- og kajakklubber er rigtigt gode til at tiltrække unge, men mange oplever at mange børn falder fra. Vi tager fat i de situationer, hvor vi ved, at børnene falder fra og hjælper klubben med at få jeres begyndere godt integreret. – Tak for idag, med mulighed for at snuppe en sandwich to-go. Der er også mulighed for at blive lidt længere og hygger sig med kollegaer fra andre klubber. For hvem: Seminaret er målrettet trænere med et ungdomshold, eller frivillige som ønsker at starte et hold. Du behøver ikke at være uddannet instruktør eller træner. Hvor: Der arbejdes på at finde et godt mødested hos en af klubberne i Trekantsområdet, skriv gerne til il@kano-kajak.dk, hvis jeres klub i ønsker at være vært for arrangementet Pris: Prisen for seminaret er 300 kr. Ændringer i programmet kan forekomme. Vi går efter at dele os i mindre grupper efter discipliner eller interesseområder.

Trænersamling 2017

Tusind tak til alle deltagere, som dukkede op og støttede om dagens arrangement – det er vi meget glade for. Dagen bød på foredrag, diskussioner, hyggesnak og en god bid mad. Vi har indtryk af at der var en god og hyggelig stemning – og alle hjalp til med at få det hele til at glide. Det skal i have tak for. Fokus var målrettet trænere med et ungdomshold, som ønsker at få mere viden om hvordan de optimerer træningstiden for ungerne. Efter faglige oplæg omkring mental træning og roteknik, blev der også afsat tid til at tale om, hvordan man rekruttere nye børn og fastholde dem i klubben. Dialog mellem deltagerne er en af DKFs prioriteringer ved samlingen og vi er glade for de mange samarbejdaftaler som blev indgået på dagen. Vi håber trænerne var tilfredse med oplæggene og vi glæder os til at høre fra dem, som vil benytte sig af DKFs tilbud til børneaktiviteter. Du kan læse om forbundets forskellige tiltag HER Du kan finde dagens oplæg om mental træning HER Du kan finde dagens oplæg om roteknik HER Du kan finde dagens oplæg om U18, U16 og de nye U14 aktiviteter HER      

Sommerskoler 2016

DKF testede et nyt koncept for sommerskolerne i 2016 og resultaterne var meget positive. Fem klubber takkede ja til DKFs tilbud om at få en gratis instruktør: Neptun Kajakklub Thisted Ro- og Kajakklub Nybro-Furå Kano- og Kajakklub Krogen i Helsingør Svendborg Kajakklub Sommerskolerne blev i år præsenteret som et internt forløb med fokus på fastholdelse af børn og unge i klubben. Hvert forløb havde et tema, som klubberne havde været med til at udforme, så det var relevant for deres medlemmer. DKF betalte for en instruktør til klubben og stod for formidling og tilmeldinger. Selvom forløbet var udtænkt som et tilbud til klubbernes unge, var der flere tilfælde, hvor klubberne fik deltagerne udefra. Krogen valgte eksempelvis at få deres egne instruktører til at afholde en ekstra sommerskoledag i starten af forløbet, for at rekruttere børn, som ikke i forvejen var medlemmer i klubben. Sommerskolerne kørte over mindst 3 sammenhængende dage, hvor der blev afviklet ca. 18 timers programsat aktivitet i alt. De fleste klubber samlede mellem 13 og 15 deltagere, som er nu blevet til endnu dygtigere roere. Har du ideer til, hvordan vi kan gøre sommerskolerne endnu mere relevante for klubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af børn, hører vi gerne fra dig!