Foskajak

Første foskajakkursus 2026

Vi har i den seneste tid arbejdet målrettet med at udvikle og integrere foskajak som en del af IPP og DKF’s uddannelsessystem. Målet er at skabe en tydelig og kvalitetssikret ramme for undervisning og udvikling inden for disciplinen. https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2026/03/Foskajak-video.mov Foskajak er samtidig en oplagt måde at udvikle sine kompetencer på – også hvis du primært ror havkajak. Træning i strøm, balance og manøvrering styrker dine færdigheder og giver større kontrol og sikkerhed på vandet. Normen for foskajak er nu sendt til godkendelse i DKF’s bestyrelse og forventes behandlet på det kommende bestyrelsesmøde. Hvis godkendelsen falder på plads som forventet, får vi et stærkt fundament at arbejde videre ud fra i både kurser og undervisning. Allerede nu er der mulighed for at komme i gang. I weekenden den 18.-19. april afholder Padlekompagniet et kursus på Mörrumsån i Sverige, hvor du kan stifte bekendtskab med foskajak. Vi forventer, at normen er godkendt inden da, så kurset kan gennemføres som det første officielle IPP-kursus i foskajak. Vi glæder os til at byde endnu en spændende disciplin velkommen i DKF’s uddannelser – og til at se flere komme ud og lege med strøm og bølger. Link til Padlekompagniets kursus på Mörrumsån (Sverige): https://padlekompagniet.dk/ipp-med-padlekompagniet 

DKF playboating workshop

Arrangementet er for dig der godt vil lære lidt (flere) tricks i små playboats. Playboats er små foskajakker der er designet til at man kan lave freestyle tricks med dem på en bølge eller i et hul på fossen. Dagen vil bestå af workshops hvor vi arbejder med at spotte og forbedre din teknik. Arrangementet er både tiltænkt dig der kan lave loops på fladt vand, og dig der aldrig har lavet et cartwheel. Det er ikke et krav at du kan rulle. Men det vil gøre dagen en del sjovere hvis du kan:) Læs mere HER