Vil du være klubtræner?
DKF træner 2 giver dig mulighed for at komme videre og få ansvar. DKF træner 2 kvalificerer dig til at have ansvar for træningen i en klub eller en afdeling (f.eks. et årgangshold).
DKF’s træneruddannelse har tre niveauer – og følger DIF’s uddannelsesstruktur. De tre niveauer gør dig klar til at begynde på DIF’s diplomtræneruddannelse, og du kan fungere som elitetræner på klub- og kraftcenter-niveau.
DKF træner 2 er et videregående niveau/klubtræner. Niveauet er for dig, der vil fortsætte din trænerkarriere – og gerne vil have ansvar for at træne et hold i en klub. Niveauet afholdes af en eller flere DKF-undervisere og giver adgang til DKF træner 3. Du bliver uddannet DKF træner 2 på et 16 timers internatkursus, hvor DKF’s undervisere står for uddannelsen. Forvent fire timers forberedelse. Kurset afsluttes med en evaluering & vurdering af, om man har bestået niveauet. DKF træner 2 giver adgang til DKF træner 3-uddannelsen.
Indhold i DKF’s træner 2 uddannelse:
-
Træningslære (f.eks. aerob og anaerob træning)
-
Træningsplanlægning – herunder:
-
Årsplaner og makroplaner (periodeplaner) og udeplaner
-
Periodiseret og polariseret træning
-
Formtopning
-
Restitution og superkompensation
-
-
Styrketræning
-
Teknik
-
Og flere andre områder som f.eks.: opvarmning, ernæring, idrætspsykologi, mm.