IPP 3 kursus havkajak – Sne og Vand

Pris oplyses hos udbyderen

Tag din havkajakroning til næste niveau med dette IPP 3 kursus, hvor fokus er på ture langs eksponerede kyststrækninger. Du vil arbejde med praktiske og teoretiske øvelser, der inkluderer roteknikker, risikovurdering, navigation samt teknik til håndtering af bølger og mindre brænding. Kurset er tilrettelagt for erfarne roere, der ønsker at forbedre deres færdigheder i udfordrende forhold. Efter kurset har du mulighed for at deltage i IPP 3 havkajak prøve for at teste dine nyerhvervede kompetencer.

9. maj kl. 09:00 – 10. maj kl. 17:00

Hejren 2, 2670 Greve

Tilmelding og betaling foregår hos arrangøren. Du videresendes til en ekstern hjemmeside, som kan være forskellig i opbygning og informationsniveau. DKF har ikke indsigt i priser, ledige pladser eller eventuelle ændringer og kan derfor ikke hjælpe med tilmelding, vilkår eller opdateringer.

Beskrivelse

Målet med dette kursus er at tage din havkajakroning et skridt videre og komme på ture langs eksponerede kyststrækninger med skibstrafik, bølger på op til 1 meter, mindre brænding og vind op til 8 m/s. Vi arbejder med en god blanding af teoretiske og praktiske øvelser. Du kommer igennem en række roteknikker, lærer om risikovurdering, navigation, kort/søkort, teknik i bølger, redninger og bugsering i forholdene.

At komme ud på åbent hav, ro i bølger og mindre brænding er en stor oplevelse. For rigtig mange er IPP 3 kurset en øjenåbner, hvor det for alvor går op for dem, hvor meget man faktisk kan i en havkajak. At komme ud i bølger og eksponeret farvand kan også være forbundet med spænding og lidt nervøsitet. Dette tager vi meget seriøst og arbejder meget at bygge sværhedsgraden op langsomt i forbindelse med kurserne, så de fleste IPP 2’ere med ca. 1 sæsons erfaring kan være med.

Efter kurset har du mulighed for at melde dig til IPP 3 havkajak prøve, hvor dine færdigheder testes.

Et alternativ til dette kursus er, at du melder dig ind i vores kajakklub, Klub Sne & Vand, hvor du får samme træning fordelt over længere tid, og samtidig adgang til udstyr ved Esrum Sø, Espergærde og Hundested, fællesroninger, ture i DK og udlandet, rabataftaler m.m.