Beskrivelse
Formålet med IPP 3 touring/tur er at gøre dig i stand til at ro sikkert i forhold svarende til roning på havet i vindstyrker omkring 6 m/sek. Det forventes, at du er i stand til at ro sikkert som deltager i en gruppe, at vurdere forholdene, at assistere ved makkerredninger og selv videreudvikle dine egenfærdigheder. IPP 3 skal desuden forberede dig til deltagelse på længere ture.
Roere på niveau 3 har opnået et vist erfaringsniveau og er således ikke længere at betragte som begyndere. Niveauet bestås med prøve som kræver særlig tilmelding. Det forventes, at man behersker de teknikker, der måtte være beskrevet på de foregående niveauer.
Forudsætninger: IPP 2 el. tilsvarende. Have roet min. 100 km inden for 1 år.
Medbring: Velfungerende turkajak (alle bredder tilladt, men ikke havkajak), rotøj, udstyr mv. samt undervisningsmateriale fra tidligere kurser. Der vil i enkelte tilfælde være mulighed for at låne udstyr på stedet – er dette nødvendigt, skal du selv kontakte kursusstedet.
Varighed: To dage. Begge dage fra 9-17. Uden overnatning.
Forplejning: Medbring selv forplejning til hele kurset inkl. drikkevarer.
Adresse: Furesøbad, Frederiksborgvej 101C, 3500 Værløse


