Kajakparade for Grønland

Pris oplyses hos udbyderen

Deltag i Kajakparaden for Grønland den 9. august 2026, hvor vi ror fra Nordatlantens Brygge til Sandkaj i Nordhavn. Arrangementet markerer FN’s internationale dag for oprindelige folk og fokuserer på kajakkens betydning i grønlandsk kultur. Undervejs vil der være musik og kulturelle indslag, der fremhæver fællesskabet mellem Grønland og Danmark. Deltagelse er gratis med egen kajak, og der er mulighed for at leje. Tilmeld dig og bliv en del af det nye store sommerevent med kajak.

9. aug · 10:00-18:00

Københavns havn

Tilmelding og betaling foregår hos arrangøren. Du videresendes til en ekstern hjemmeside, som kan være forskellig i opbygning og informationsniveau. DKF har ikke indsigt i priser, ledige pladser eller eventuelle ændringer og kan derfor ikke hjælpe med tilmelding, vilkår eller opdateringer.

Beskrivelse

Den 9. august 2026 fyldes Københavns Havn med kajakker, grønlandske flag, musik og fællesskab, når Kajakparaden for Grønland markerer FN’s internationale dag for oprindelige folk.

Vi ror sammen fra Nordatlantens Brygge via Ofelia Plads til Sandkaj i Nordhavn i en fejring af Grønland, inuit og fællesskabet mellem Grønland og Danmark.

Kajakken har en særlig plads i grønlandsk kultur og historie, og med kajakparaden mødes vi omkring netop den, og skaber en oplevelse med kultur, fortællinger og fællesskab på vandet.

Undervejs kan du opleve performanceduoen INUÁNAMI med den grønlandsk-danske musiker og maskedanser Aviaja Lumholdt samt musik og kulturelle indslag langs ruten.

Det er GRATIS at deltage med egen kajak. Leje af kajak er muligt. Man kan vælge at bidrage med et støttebeløb og få både goodiebag og rabatter med. Bidrag går til sikkerhed på vandet, koordinering, tilladelser, praktisk afvikling, kunstnere og kulturprogrammet i øvrigt.

Tilmeld dig her: https://billetto.dk/e/kajakparade-for-gronlandbilletter-1957435

Kajakparaden arrangeres af Uagut- Landsorganisationen for grønlændere i Danmark, og Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med blandt andre Dansk Kano og Kajak Forbund, Kajakhotellet og Kayak Bar.