Paddle Battle Cup – Hellerup Kajakklub

40,00 kr.

Kom til Paddle Battle Cup – et hyggeligt stævne for alle børn og unge i aldersklasserne U10, U12, U14 og U16.

13. sep · 09:00-17:00

Onsgårdsvej 18 2900 Hellerup

45 på lager

Deltager(e)

Beskrivelse

PaddleBattle Cup – Hellerup Kajakklub

13. september 2026

 

Klar til årets sjoveste dag på vandet? Kom med til efterårets hyggeligste børnestævne i Hellerup Kajakklub!

Er du klar på masser af grin, fede udfordringer og nye kajakvenner? Hellerup Kajakklub og Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) inviterer alle børn og unge i aldersklasserne U10, U12, U14 og U16 til en fantastisk stævnedag.

Dette stævne (det tidligere PaddleBattle Cup) handler overhovedet ikke om medaljer, præstationer eller hvem der kommer først. I stedet har vi fokus på sammenhold, selvtillid og super sjove oplevelser på vandet i helt trygge og uformelle rammer. Uanset om du lige er startet til kajak, eller du har roet i flere år og vil prøve kræfter med et stævne for første gang, er du mere end velkommen!

Når dagen er omme, bliver alle hyldet på ægte stævnemanér, og alle deltagere får sit helt eget diplom og stævne-armbånd med hjem.

 

Glæd dig til et fedt program fyldt med action og leg! Vi har sammensat en dag, hvor du får prøvet alt det sjoveste, man kan lave i en kajak:

  • Den vilde Holdstafet: Vi starter med at ryste os rigtig godt sammen på land med sjove lege og opvarmning. Derefter hopper vi i kajakkerne til en hæsblæsende holdstafet, hvor vi blander holdene på tværs af alle klubber, køn og aldre. Det er den absolut bedste måde at få nye kajakvenner på!
  • Sprint med 4 challenges: Kan du lave en tallerkenvending i fuld fart? Her skal du spurte, men halvvejs skal du stoppe op og lave fire sjove, tekniske udfordringer: pagaj under båden, helikopterpagaj, bakke og selvfølgelig en lynhurtig tallerkenvending.
  • Klassisk sprint: Rent sus i maven! Vi napper også en traditionel sprint på helt samme bane, hvor du bare kan give den max gas hele vejen til målstregen.
  • 10-minutters rundbane-ræs: Hvor mange omgange kan du nå at samle på 10 minutter? Vi laver en sjov rundbane, hvor det gælder om at holde kadencen.
  • Kage, hygge og kåring: Ingen stævnedag uden brændstof! Vi holder velfortjente pauser undervejs med frokost, kage og saftevand, og vi slutter af med en festlig ceremoni, hvor alle hyldes.

 

 

Tilmelding til PaddleBattle Cup

For at vi kan lave de absolut sjoveste, mest jævnbyrdige og trygge heats, skal holdlederne sende et excelark med følgende oplysninger til kej@kano-kajak.dk senest onsdagen (9/9) før stævnet. 

Navn Klub Alder og Fødselsdato M/K U10/U12/U14/U16 Niveau 1, 2 eller 3 Holdleder Holdleder telefon Holdleder email

 

Hvilket niveau er du?

  • Niveau 1 – Begynder: Du er helt ny i kajakken, er måske stadig lidt usikker på balancen og ror typisk i en stabil børnekajak eller turkajak.
  • Niveau 2 – Rutineret: Du har okay styr på balancen og teknikken og kan få god fart i båden. Du ror typisk i turkajak.
  • Niveau 3 – Øvet: Du har fuldstændig styr på balancen og teknikken, elsker fart og ror normalt i turkajak eller kapkajak.