Thurø Rundt – Svendborg Kajakklub

Pris oplyses hos udbyderen

Deltag i Thurø Rundt, Svendborg Kajakklubs traditionelle kajakstævne, der finder sted den 8. august 2026. Stævnet henvender sig til kajakroere med IPP2-bevis og tilbyder to ruter: en 20 km distance rundt om Thurø og en 10 km trim-tur rundt om Kidholm. Tilmelding skal ske senest den 1. august 2026, og der er krav om svømmevest under løbet. Vær opmærksom på, at deltagelse for unge under 18 kræver ledsagelse af en voksen. Læs mere om tilmelding og sikkerhed i beskrivelsen.

8. aug · 11:00-18:00

Tuxensvej 12, 5700 Svendborg

Tilmelding og betaling foregår hos arrangøren. Du videresendes til en ekstern hjemmeside, som kan være forskellig i opbygning og informationsniveau. DKF har ikke indsigt i priser, ledige pladser eller eventuelle ændringer og kan derfor ikke hjælpe med tilmelding, vilkår eller opdateringer.

Beskrivelse

Thurø rundt – Åbne fynske mesterskaber i maraton DKF Maraton Cup / Ocean Cup
Den 08. august 2026 har Svendborg Kajakklub for 67. gang fornøjelsen at afholde det legendariske kajakstævne Thurø Rundt.

Pris:
Ved rettidig forhåndstilmelding er prisen kr. 200,- pr. deltager.
Ved eftertilmelding opkræves et gebyr på kr. 75,- pr. deltager. Dette er også gældende ved tilmelding på løbsdagen.
Ved ændring af forhåndstilmeldt klasse (efter fristen) opkræves opkræves et gebyr på kr. 75,- pr. deltager.

Tilmelding:
Ved tilmelding bruges mail: thuro-rundt@svendborg-kajakklub.dk
Tilmeldingen er gældende når mail og betaling er modtaget.
Tilmelding skal være os i hænde senest mandag den 01. august 2026.
Betaling kan også ske samlet klubvis, dette kræver samlet tilmelding på mail.
Betaling til Fynske Bank, reg.nr. 0815 konto 0000207349 eller Mobilepay nr. 68207

HUSK at der også skal angives NAVN + KLUB + DELTAGER KLASSE og FØDSELSÅR på mail.
Deltagerlisten bliver offentliggjort på klubbens hjemmeside den 05. august 2026.

Ruterne:
Rute 1 – Thurø rundt: Løbet starter ud for Svendborg Kajakklub, på Tåsinge-siden, derfra går turen rundt om Thurø og slutter igen ved Svendborg Kajakklub på Svendborg-siden. Distancen er 20 km.
Instruktion foran Kajakklubben kl. 11.30. Første start går kl. 12.30.

Rute 2 – Kidholm rundt: Vi gentager muligheden for Trim-tur: Distancen er 10 km og går rundt og Kidholm. Samme start og slut som Thurø Rundt.

Deltagelse:
Stævnet er åbent for kajakroere med IPP2-bevis, løbet henvender sig til klubber, idrætsefterskoler, højskoler m.v. Så er du i klub, på kajaklinje på højskole og efterskole, eller privatperson med hang til konkurrence, – er du velkommen.

Publikum:
Tag familie, venner og kajakinteresserede med til en hyggelig dag ved vandet! Kom og hep på deltagerne og nyd stemningen.

Forplejning:
Der er mulighed for køb af mad og drikke, kage, kaffe & the til rimelige priser.

Sikkerhed:
Løbet henvender sig til klubber, skoler, m.v., dog med krav om gyldigt IPP2 bevis.
Løbet kan under visse vind-, trafik- og strømforhold stille krav om en vis erfaring og kunnen. Roerne vil blive sekunderet af følgebåde når man krydser sundet, men det skal præciseres, at det er den deltagende, som skal tage stilling til, om man er øvet nok til at stille til start på selve dagen, da der kan være kraftig strøm på turen. Der skal bruges svømmevest.
Hvis man kæntrer og skal redes op mere end 2 gange af følgebådene, udgår man fra løbet.
Løbet er åbent fra U14 og op, men det forventes, at den deltagende klub/skole lader en voksen person ledsage disse. Ligeledes gælder det for privatpersoner under 18, at man skal være ledsaget af en voksen.

Download invitationen og se klasserne her