Dagens ECA kongres i Sofia blev meget personorienteret. Her valgte kongressen at satse på rutinen. Albert Woods, GBR (66) blev genvalgt som præsident på bekostning af Mario Santos, POR (43). Som vicepræsident blev Jaroslav Pollert, CZE (72) foretrukket over Christian Jacobsen, DEN (41). Det var ret tætte opgør med stemmerne 20 – 15 og 20-14. Som bestyrelsesmedlemmer blev Thomas Konietzko, GER, Andrej Jelenc, SLO, Marta Felpeto Lamas, ESP.
Bestyrelsen fik således endnu et kvindeligt medlem så der nu er 3 kvinder, og 3 ud af den samlede nye bestyrelse på 9 er således ¨nye i bestyrelsen¨. Det er en positiv udvikling i et meget mands domineret miljø. Det blev så på bekostning af norske Geir Kvillum som ikke opnåede genvalg. For første gang i ECA 22 årige historie er der således ikke en skandinav i bestyrelsen.
Efter personernes valg stod det så på forslag fra medlemslandene.Her var bestyrelsen som udgangspunkt imod alle 11 forslag fra de nationale forbund og ingen forslag fra medlemmerne blev vedtaget. Det betød også at der ikke etableres EM i ergometer. Der er dog en bagdør med muligheden for at etablerer European Cup Ergometer. Forslag om at forpligtige bestyrelsen til at udvikle en strategi faldt også sammen med forlag om at man skal have en dirigent til kongresserne.
Bestyrelsen forslag om at der IKKE afvikles EM i discipliner der er med i European Games (EG) blev vedtaget. Dermed bliver det på samme måde med EM vs EG som VM vs OL. Detaljerne er dog ikke helt klare, men det vil formentlig betyde at EM 2018 bliver udtagelsesstævne til EG 2019 – og der kun vil være begrænset adgang til EG.
Forandringens hjul drejer meget langsomt på den internationale kajakscene, men DKF vil fortsætte sit arbejde for at skabe forandringer.
Direktør Christian Jacobsen Email: christian.jacobsen@kano-kajak.dk Telefon: 4329 1094