Silkeborg Kommunes Idrætspris 2013.
Skrevet af Thomas Winther, og billeder af Jens Thybo. Torsdag blev Silkeborg Kommunes Idrætsråds priser for 2013 uddelt. I alt var 35 Silkeborg roere indstillet til Idrætsprisen, ca. 500 aktive og pårørende var til stede i hallen, og aftenen blev indledt med god musik fra Silkeborg Ungdomsskole. Danmarks mest markante baglænsroer gennem tiderne, Eskild Ebbesen, holdt et meget inspirerende oplæg om at sætte sig mål. 35 af vores roere, – Danske, Nordiske, Europamestre, og Verdensmestre blev kaldt på scenen for at modtage Idrætsrådets pris for 2013. . De seneste 2 år har det været håndklæder, der var prisen, i år var prisen et krus med dekoration i anledning af Jorns 100 års fødselsdag. Så var jo også lige Heltene fra september 12. Morten Graversen og Sebastian Søndergaard (Blach var forhindret), blev hyldet for deres heltedåd, da de i september 2012 reddede 2-årige Niklas og Niklas´ Mor. De modtog aftenens største bifald. De blev af klubben i 2012 indstillet til Carnegies Belønningsfond for Heltemod, og var nomineret til Årets Helt, en pris som uddeles af Trygfonden og Jyllands Posten. I januar 2014 fik vi så besked om at Carnegies Belønningsfond for Heltemod havde bevilget Sebastian et mindre beløb, som SS ér delte med Morten og Blach. Endnu engang skal drengene have et skulderklap fra alle klubbens medlemmer for at gøre det vi alle vidste de ville gøre. De reddede 2-årige Niklas´ liv, det er stort, intet over det. SÅ blev det tid til at uddele Talentprisen 2013. Silkeborg Kajakklub havde naturligvis indstillet Morten og Casper for deres helt fantastiske resultater i 2013. De blev danske, nordiske og europamestre og så lige et verdensmeterskab i maraton, en helt igennem fantastisk præstation. Tillykke med Talentprisen, drenge, – den er SÅ fortjent!!! Tipspokalen 2013 gives til den bedste seniorpræstation i Silkeborg i 2013. Silkeborg Kajakklub havde naturligvis indstillet Jeanette Løvborg for hendes helt fantastiske sejr, og imponerende comeback. Vi er sammen med svoger Rene Larsen, så stolte af at Jeanette viser klubflaget, og vi håber at Jeanette og måske også René på både kort og langt sigt vil være med til at vores mange unge talenter i Silkeborg Kajakklub får mulighed for at få glæde af Jeanettes og Renés erfaringer fra lange og succesfulde kajakkarrierer. I alt blev der uddelt 90 priser, og altså de 35 til roere fra Silkeborg Kajakklub. .