Eftermiddagens VM-finaler med korrigerede tider

Eftermiddagens VM-finaler med korrigerede tider 15.00 – A-finale K4 1.000 meter herrejunior (Jonathan Dagnæs, Silkeborg , Søren Maretti, Silkeborg, Nicolai Winther, Silkeborg, Stas Magdych, Maribo) 15.23 – A-finale K1 500 meter juniordamer (Pernille Knudsen, Maribo) 15.52 – A-finale K1 500 meter U23 damer (Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg) 17.22 – A-finale K2 500 meter juniordamer (Mette Gravesen, ­Silkeborg, Cathrine Rask­, Silkeborg) 17.27 – A-finale K2 500 meter U23 damer (Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø)

Pilo sekser i tæt VM-finale

Pilo sekser i tæt VM-finale I en usædvanlig tæt VM-finale i 200 meter enerkajak for U-23 herrer, roede Maribos Orion Pilo en sjetteplads hjem til Danmark ved U-VM i Portugal. Vinder og verdenmester blev serberen Marko Dragosavljevic foran tyskeren Felix König, der dermed byttede sidste års niendeplads ud med en sølvmedalje.

Julie Frølund fik VM-sølv

Julie Frølund fik VM-sølv For tredje år i træk kom Danmark på medaljeskamlen i 200 meter enerkajak for juniordamer, da Julie Frølund fra Vallensbæk søndag formiddag roede sølvet hjem ved U-VM i Portugal. De to foregående år var Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo endt øverst på sejrsskamlen. Julie Frølunds sølv, hendes anden VM-medalje efter guldet i går med firerkajakken, kom i hus efter et løb, hvor hun var ude i en regulær tvekamp mod ungarske Luca Homonnai. De to lå side om side hele vejen, og desværre blev det Luca, der lige akkurat fik bådspidsen først i mål. Men en fantastisk flot finale og sølvmedalje til Julie Frølund. Forinden var Maribos Stas Magdych i VM-finalen hos herrejunior i 200 meter enerkajak. Maribo-roeren kom ind på ottendepladsen af de ni finaledeltagere. Vinder blev ungarske István Kuli.