Sølv til junior-firer

Sølv til junior-firer Selv med en udskiftning i båden, Bolette Nyvang fra Hellerup i stedet for Cathrine Rask fra Silkeborg, viste den danske damejunior firerkajak høj international klasse ved EM i Rumænien. I A-finalen, hvor Bolette Nyvang havde de regerende verensmestre Mette Gravesen, Silkeborg, Julie Frølund, Vallensbæk og Pernille Knudsen, Maribo med i båden, blev det til sølv efter russerne, som Danmark henviste til andenpladsen ved VM.

Se finaler live med fire danske både

Se finaler live med fire danske både Hvis teknikken ikke driller, kan man fra klokken 11 og to timer frem følge finalerne live fra EM i Rumænien. I dette tidsrum har Danmark fire både med: U18 – 500 meter 11.10 K4 A-finale Mette Gravesen, Silkeborg, Bolette Nyvang, Hellerup, Julie Frølund, Vallensbæk og Pernille Knudsen, Maribo U23 – 500 meter 11.15 K1 A-finale Orion Pilo, Maribo 11.45 K1 A-finale Emma Aastrand Jørgensen, Maribo 12.00 C1 A-finale Sofie Aastrand Jørgensen

Sølv til Pernille i finalegyser

Sølv til Pernille i finalegyser Juniorroeren Pernille Knudsen fra Maribo sikrede Danmark den fjerde EM-medalje i Rumænien, da hun i juniorernes enerkajak over 500 meter kom i mål på andenpladsen efter ungarske Noémi Pupp. Som det var tilfældet ved VM i Portugal, hvor hun også vandt sølv, blev det en knivskarp kamp om guld eller sølv. I Portugal blev hun slået med en tiendedel af et sekund af Luca Homonnai, og den gyseragtige afslutning blev altså gentaget ved EM, hvor danskeren igen var en sølle tiendedel fra guldet.

Firerkajak fik en fjerdeplads

Firerkajak fik en fjerdeplads Den danske firerkajak i U23 klassen med Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø, Nanna Aagaard, Silkeborg og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg sluttede lige akkurat udenfor præmieskamlen, da kvartetten sluttede på fjerdepladsen i EM-finalen i Rumænien. Op til polakkerne på bronzepladsen var der kun et halvt sekund. Vinder blev værtsnationen foran Ungarn.