Europamestre straffet

Uheldige danskere sled sig til bronze En gentagelse af guldet var indenfor rækkevidde i halvanden omgang for de regerende europamestre Cathrine Rask og Line Langelund Eriksen fra Silkeborg ved EM maraton i Pontevedra. Men løbet ændrede sig på dramatisk vis, da danskerne fik en tidsstraf på 15 sekunder for at tvinge den ungarske båd indenom bøjerne i vendingen i juniorernes toerkajak. Straffen betød, at danskerne blev sat af både den ungarske og den belgiske båd og kom til at ro på mellemhånd i resten af løbet i forsøget på at hente det tabte og de to både i front. Trods en heroisk indsat lykkedes det ikke for danskerne, der på sidste overbæring blev indhentet af den anden ungarske båd. Herefter udbrød et taktisk spil på den sidste korte runde på 1.000 meter, men heldigvis lykkedes det for Cathrine Rask og Line Langelund Eriksen at udmanøvrere konkurrenterne og spurte sig til en flot og fortjent bronze på de sidste 200 meter. Vinder af løbet blev Zsofia Korsos og Fuzsina Nagy med belgierne Hanna Plas og Roos Broekx på sølvpladsen.   Foto: Mens Cathrine Rask og Line Langelund Eriksen lå med i frontgruppen.

Status Ipaddle (1. juli 2016)

Test, mere test, mere mere test. Det skal bare virke godt når vi lukker 250 klubber, skoler og kursusudbydere på det nye system – og det kommer det til. Vi er meget tæt på at være tilfredse med fase 1. Meeen vi skal være sikre på at der er let forståelig manual, alle er varslet i rette tid,alle data fra det gamle system lander helt rigtigt i det nye og vi er klar til at hjælpe med de spørgsmål der uundgåeligt kommer. Derfor går der endnu nogle uger inden vi lukker ned for det gamle system og op for det nye. Derefter ruller vi så ud i faser så vi hele tiden kan følge med og rette til. I hver fase vil funktionalitet og synergieffekten stige. Allerede i fase 1 vil man dog opleve et system der er lettere og mere inituitivt at gå til – og et system der er ligeglad med om du bruger mobiltelefon, mac eller browseren på dit smart tv til at administrere klubben og klubben medlemmer. Grundlæggende beskrivelse af Ipaddle kan ses her