Mindeord Hans Jürgen Tode
Hans Jürgen Tode er efter længere tids sygdom gået bort, på Næstved Sygehus tirsdag 7. juni 2022. Han efterlader sig sine to døtre Marie og Anne, hans børnebørn Matilda og Luise samt hustruen Connie og hendes to børn Rebecca og Nikolaj. Torsdag 16. juni 2022 blev der afholdt en smuk mindehøjtidelighed på Den Gamle Skole på Asnæs, hvor solen stod højt på himlen, og familie og venner fik sagt farvel og mindedes tiden med Hans Jürgen. Hans Jürgen blev født 23. december 1957 i Rostock i det tidligere Østtyskland. Sport har altid været et centralt omdrejningspunkt i Hans Jürgens liv, og i midten af 1970’erne var Hans Jürgen en af de bedste kanoroere i DDR med mange DDR-distriktstitler og internationale succeser. 1976 blev han nummer 5 ved de Olympiske Lege i Montreal i C2 1000m med Dettlef Bothe, de havde dog håbet på mere og i sin ærgrelse, kastede Hans Jürgen sin knæpude i vandet efter at have krydset målstregen. Alle OL-deltagere fik et Canadisk ahorntræ i gave. Hans Jürgen plantede sit træ ved klubben i Rostock, hvor det stadig står den dag i dag og bliver æret. Klubben har lavet en lille udstilling hvor toerkanoen han roede i bl.a. kan ses og fortsat vil ære hans minde. Ved siden af sporten begyndte Hans Jürgen først at læse latinamerikanske videnskaber, men på grund af forberedelsen til de Olympiske Lege i ’76 skiftede han retning, og læste idrætsvidenskab på universitetet hvorfra han dimitterede i 1984 som Cand. Scient. i idræt. Herefter fulgte succesrige år, først som disciplintræner og senere cheftræner hos SC Empor Rostock, hvor han blandt andet trænede olympiske mestre. Hans Jürgen kom til Danmark i 1994 for at overtage posten som landstræner i kano og kajak, efter sin gode ven og kollega Alexander Schuck. To år senere flyttede Hans Jürgens hustru Bärbel, samt deres to børn Marie og Anne også til Danmark. I 1998 blev Hans Jürgen og Bärbel skilt, og Bärbel rejste tilbage til Tyskland med deres yngste datter Marie, mens den ældste datter Anne blev boende hos Hans Jürgen i Danmark. I 2001 mødte Hans Jürgen Connie på en blind date. Og det skulle vise sig at blive til en stormende forelskelse, som holdt resten af hans liv, og de blev senere gift. De bosatte sig først i Jyderup på Vestsjælland og senere hen i Kalundborg. Hans Jürgen var et familiemenneske, og med tiden blev det til et tæt og kærligt forhold mellem Hans Jürgen og Connies to børn Rebecca og Nikolaj. Hans Jürgen stoppede som landstræner i DKF ved udgangen af 2004. Herefter uddannede han sig til miljøterapeut, og arbejdede gennem årene på flere bosteder for psykisk syge borgere, med et særligt ønske om at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov. Som landstræner for kano og kajak i 10 år, har Hans Jürgen haft stor betydning for og indflydelse på rigtig mange mennesker. Mange af dem har bidraget med følgende minder, tanker og anekdoter fra tiden med Hans Jürgen: Fra Thor Nielsen, Hans er min træner, min velbevandrede. I en vigtig periode af mit liv, var Hans en uvurderlig inspiration og støtte med sit ukomplicerede, levende og søgende væsen. Accept af tingenes tilstand – “Er det varmt, er det varmt – er det koldt, er det koldt”, er et af mange mantras fra Hans. En visdom, en lærdom, en trolddom, som med tryllestøv bragte modet tilbage i mig. Opfyldte mine drømme og bedste øjeblikke. Hansi, du er savnet. Fra Torsten Tranum, “Til Hans fra din ven og roer, Torsten”. De bedste minder gøres af sved smerte, grin og vand, du ved Sejre vundet og chancer forspildt Alt dette er en kajakroers ilt 06.30 dug på græsset snart et løb der nok bli’r presset et venligt ord på vej derud en rolig havn når kongebud af alle dine stjerneskud kom der hele mennesker ud Hans, Nu kommer sommeren igen vind og bølger vælter minder ind gamle siv i måneskin atter grønne lys i sind Fra Jeanette Knudsen, Hvorfor du ser så godt ud? Det sagde han til mig til VM sidste år. Det var sgu dejligt at se ham der, og give ham en kæmpe krammer. Han havde altid positive tanker og positive snakke med os atleter, da han var vores fantastiske træner. Tænker tilbage på han som min gode coach, vejleder og gode ven som man altid kunne komme til. Han havde stor forståelse for os som individuel roer. Vi blev behandlet som vi hver især havde brug for. Vi blev ikke alle kastet i en fælles kasse. Jeg lyttede til han som min træner. Og han havde sgu “næsten” altid ret. Han var en fantastisk træner og jeg vil mindes ham med et kæmpe smil i mit hjerte. Fra Flemming Pingel, Det er med stor sorg at høre, at en god ven er gået bort. Og samtidig er jeg meget taknemmelig over at få sagt farvel eller måske på gensyn til en rigtig god ven. Mit første møde med Hans var ude på kontoret i Idrættens Hus sammen med John Anderson. jeg skulle hente Hans da jeg havde sagt ja til John, at Hans kunne bo hos mig. Hans Jürgen var for mig en meget ærlig/pligtopfyldende og ligefrem mand, og vi havde mange gode samtaler i min stue om både private og faglige ting. Vi var ikke enige i alt men, vores samtaler var altid fyldt med humør og vi grinte meget. Jeg havde min faglige tro fra Reg Hatch, og Hans fra sin østtyske baggrund. Privat fyldte vores samtaler omkring hans familie, hvilket han var meget optaget af da de jo boede i Tyskland. Vi kunne være uenige om hvor mange og hvor store tyske pølser der kunne være i mit køleskab, og Hans overgav sig da døren ikke kunne lukke, hvilket vi grinte meget af. Som landstræner var Hans en ildsjæl der tog sig tid til alle der havde et spørgsmål til træningen, og hvad…
