Hans Jürgen Tode er efter længere tids sygdom gået bort, på Næstved Sygehus tirsdag 7. juni 2022. Han efterlader sig sine to døtre Marie og Anne, hans børnebørn Matilda og Luise samt hustruen Connie og hendes to børn Rebecca og Nikolaj. Torsdag 16. juni 2022 blev der afholdt en smuk mindehøjtidelighed på Den Gamle Skole på Asnæs, hvor solen stod højt på himlen, og familie og venner fik sagt farvel og mindedes tiden med Hans Jürgen.

 

Hans Jürgen blev født 23. december 1957 i Rostock i det tidligere Østtyskland. Sport har altid været et centralt omdrejningspunkt i Hans Jürgens liv, og i midten af 19​​70’erne var Hans Jürgen en af ​​de bedste kanoroere i DDR med mange DDR-distriktstitler og internationale succeser. 1976 blev han nummer 5 ved de Olympiske Lege i Montreal i C2 1000m med Dettlef Bothe, de havde dog håbet på mere og i sin ærgrelse, kastede Hans Jürgen sin knæpude i vandet efter at have krydset målstregen. Alle OL-deltagere fik et Canadisk ahorntræ i gave. Hans Jürgen plantede sit træ ved klubben i Rostock, hvor det stadig står den dag i dag og bliver æret. Klubben har lavet en lille udstilling hvor toerkanoen han roede i bl.a. kan ses og fortsat vil ære hans minde.

 

Ved siden af sporten begyndte Hans Jürgen først at læse latinamerikanske videnskaber, men på grund af forberedelsen til de Olympiske Lege i ’76 skiftede han retning, og læste idrætsvidenskab på universitetet hvorfra han dimitterede i 1984 som Cand. Scient. i idræt. Herefter fulgte succesrige år, først som disciplintræner og senere cheftræner hos SC Empor Rostock, hvor han blandt andet trænede olympiske mestre.

 

Hans Jürgen kom til Danmark i 1994 for at overtage posten som landstræner i kano og kajak, efter sin gode ven og kollega Alexander Schuck. To år senere flyttede Hans Jürgens hustru Bärbel, samt deres to børn Marie og Anne også til Danmark. I 1998 blev Hans Jürgen og Bärbel skilt, og Bärbel rejste tilbage til Tyskland med deres yngste datter Marie, mens den ældste datter Anne blev boende hos Hans Jürgen i Danmark.

 

I 2001 mødte Hans Jürgen Connie på en blind date. Og det skulle vise sig at blive til en stormende forelskelse, som holdt resten af hans liv, og de blev senere gift. De bosatte sig først i Jyderup på Vestsjælland og senere hen i Kalundborg. Hans Jürgen var et familiemenneske, og med tiden blev det til et tæt og kærligt forhold mellem Hans Jürgen og Connies to børn Rebecca og Nikolaj.

 

Hans Jürgen stoppede som landstræner i DKF ved udgangen af 2004. Herefter uddannede han sig til miljøterapeut, og arbejdede gennem årene på flere bosteder for psykisk syge borgere, med et særligt ønske om at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov.

 

Som landstræner for kano og kajak i 10 år, har Hans Jürgen haft stor betydning for og indflydelse på rigtig mange mennesker. Mange af dem har bidraget med følgende minder, tanker og anekdoter fra tiden med Hans Jürgen:

 

Fra Thor Nielsen,

Hans er min træner, min velbevandrede. I en vigtig periode af mit liv, var Hans en uvurderlig inspiration og støtte med sit ukomplicerede, levende og søgende væsen. Accept af tingenes tilstand – “Er det varmt, er det varmt – er det koldt, er det koldt”, er et af mange mantras fra Hans. En visdom, en lærdom, en trolddom, som med tryllestøv bragte modet tilbage i mig. Opfyldte mine drømme og bedste øjeblikke.

Hansi, du er savnet.

 

 

Fra Torsten Tranum,

“Til Hans fra din ven og roer, Torsten”.

De bedste minder gøres af sved

smerte, grin og vand, du ved

Sejre vundet og chancer forspildt

Alt dette er en kajakroers ilt

 

06.30 dug på græsset

snart et løb der nok bli’r presset

et venligt ord på vej derud

en rolig havn når kongebud

af alle dine stjerneskud

kom der hele mennesker ud

 

Hans,

Nu kommer sommeren igen

vind og bølger vælter minder ind

gamle siv i måneskin

atter grønne

lys i sind

 

Fra Jeanette Knudsen,

Hvorfor du ser så godt ud? Det sagde han til mig til VM sidste år. Det var sgu dejligt at se ham der, og give ham en kæmpe krammer.

Han havde altid positive tanker og positive snakke med os atleter, da han var vores fantastiske træner. Tænker tilbage på han som min gode coach, vejleder og gode ven som man altid kunne komme til.

Han havde stor forståelse for os som individuel roer. Vi blev behandlet som vi hver især havde brug for. Vi blev ikke alle kastet i en fælles kasse.

Jeg lyttede til han som min træner. Og han havde sgu “næsten” altid ret.

Han var en fantastisk træner og jeg vil mindes ham med et kæmpe smil i mit hjerte.

 

Fra Flemming Pingel,

Det er med stor sorg at høre, at en god ven er gået bort. Og samtidig er jeg meget taknemmelig over at få sagt farvel eller måske på gensyn til en rigtig god ven.

 

Mit første møde med Hans var ude på kontoret i Idrættens Hus sammen med John Anderson. jeg skulle hente Hans da jeg havde sagt ja til John, at Hans kunne bo hos mig. Hans Jürgen var for mig en meget ærlig/pligtopfyldende og ligefrem mand, og vi havde mange gode samtaler i min stue om både private og faglige ting.

 

Vi var ikke enige i alt men, vores samtaler var altid fyldt med humør og vi grinte meget. Jeg havde min faglige tro fra Reg Hatch, og Hans fra sin østtyske baggrund.

 

Privat fyldte vores samtaler omkring hans familie, hvilket han var meget optaget af da de jo boede i Tyskland. Vi kunne være uenige om hvor mange og hvor store tyske pølser der kunne være i mit køleskab, og Hans overgav sig da døren ikke kunne lukke, hvilket vi grinte meget af.

 

Som landstræner var Hans en ildsjæl der tog sig tid til alle der havde et spørgsmål til træningen, og hvad G1 G2 eller G3 var. Det var det Hans bl.a. fornyede Kano & kajaksporten med, samt ikke mindst kanosporten, hvor han fik en bredde løftet op på et højere plan. Kanosporten lå ham nær, da det jo var der han kom fra.

 

Fra Mads Kongsgaard,

Jeg kunne skrive mange gode ting om HJ, men tænker at jeg i forhold til det endelige format må fatte mig i korthed. Derfor har jeg tænkt over hvad jeg skulle fremhæve og på hvilke måde HJ har haft størst betydning for mig.

Så here goes: Det jeg lærte mest af fra HJ var hans altid meget pragmatiske og nærmest stoiske tilgang til de udfordringer vi stødte på. I eliteidræt – så vel som i resten af livet – går tingene jo sjældent som planlagt eller forventet og her var det for mig utrolig værdifuldt at lære at acceptere tingenes tilstand som de er og få det bedste ud af de faktiske omstændigheder. Jeg husker som eksempel på dette tydeligt et af HJ’s yndlingsudtryk: “Når det er koldt er det koldt og når det er varmt er det varmt”………..et udtryk Hans ofte brugte om mange ting og ikke kun om vejrforhold :-).

 

Fra Kasper Bleibach,

Minderne lever, mine første år på elitecenteret var under din ledelse. Dine gode dansk/tyske gloser og instrukser som “koncentration eksplosion” er blevet repeteret mange gange siden du stoppede som træner.

R.I.P. Hans-Jürgen Tode

 

Fra John Anderson,

Hans Jürgen var landstræner fra 1994 til 2004. Han var en vellidt træner, havde et godt humør og var en udadvendt person. Der var ikke så meget kæft, trit og retning i hans trænestil, som man måske kunne forvente af en træner fra DDR. Hans Jürgen passede til UG sit job på elitecentret på Bagsværd, men jeg tror også han mange gange havde det svært med at forstå vores til tider meget demokratiske indstilling til tingene.

 

Fra Lasse Nielsen,

Kære Hans.

Jeg er dig dybt taknemmelig for dit altid positive og rummelige væsen. Den tid vi havde sammen som træner og atlet har haft enorm betydning, både som atlet og i mit videre liv. TAK

 

Fra Jesper Staal,

Hans har præget min personlige og sportslige karriere fra hans første dag som landstræner. Jeg husker tydeligt første gang jeg så Hans i opholdsstuen på rocenteret, hvor han blev præsenteret som den nye landstræner. Min første tanke var at Hans lignede Tom Jones med sit karakteristiske krøllede hår og ansigt, stor brystkasse og blå øjne. Men Hans var ikke Tom Jones, Hans var verdens bedste træner for mig.

 

Hans havde små læresætninger eller huskeregler som han altid sagde højt når det var nødvendigt. En meget anvendt en fra Hans når træningen var meget hård og alle helst havde lyst til at tage hjem var: “Er det hårdt, så er det hårdt. Er det let, så er det let. Men bagefter er du glad”.  Accepter omstændighederne og gennemfør, det er det som skal til.

 

Ros var ikke noget Hans kastede om sig med, der kom måske et par småbemærkninger i løbet af en uge, men ikke noget man kan kalde ros. Men et par gange om året, hvis altså der var noget specielt, kunne man være heldig at få en stor ros, men rosen blev altid opfulgt af en eller flere ting som skulle forbedres. En ros som man altid higede efter og håbede snart kom.

 

Det bedste eksempel var da Thor Nielsen og jeg blev verdensmester i K2 1000 i 1994 i Mexico. Vi havde vundet alle løb det år og VM var ingen undtagelse. Vi førte fra start til mål og vandt overlegent foran Italienerne Rossi/Scarpa, vi synes selv det var det bedste løb nogensinde. Da vi havde fået vores medaljer og havde skålet, trak Hans os til side og tog sin sorte bog frem og begyndte at læse de ting som skulle forbedres; frekvensen var for høj, starten var for lang,….. For mig var det den bedste måde at blive trænet på, aldrig være tilfreds, altid søge efter forbedringer.

 

Jeg føler det som det største privilegium at have lært Hans at kende og haft Hans som træner. Jeg ville aldrig være den person jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt Hans. Tak for alt Hans, du var den bedste.

 

 

Fra Morten Schram Rodtwitt,

Kære Hans Jürgen.

Det er oftest i et retrospektivt perspektiv man reflekterer over, hvor stor betydning visse personer har haft for ens personlige og professionelle udvikling. Det er sjældent vi får det sagt i tide, men jeg nu er overbevist om at du var bevidst om den betydning du har haft for rigtig mange kano- og kajakroere, igennem dine 10 år som landstræner i Danmark.

 

Som træner løftede du mig som atlet fra et nationalt til et internationalt niveau. Som chef og kollega var du et fagligt pejlemærke, og du lærte mig at holde fast i en professionel overbevisning – tro på at resultaterne nok skal komme, arbejde stenhårdt for atleterne og værne om dem i en holistisk tilgang. Du var min mentor. Som ven lærte du mig at sætte pris på livet – også de så ting, at drømme stort men huske at leve i nuet, at der ikke var grund til at sove mere end 6 timer og, at café cortado og rødvin smager forbandet godt.

 

Jeg vil altid huske dit vrøvlede danske sprog og din smittende latter – selv på et svært tidspunkt på Næstved Sygehus blot få dage før du gik bort.

Æret være dit minde.

 

Fra Lau Larsen

Hans Jürgen var af vore mange Eliteroer en skattet og værdsat Landstræner for DKF i perioden 1994 – 2004, og fik således ansvar for vore Elite ved tre Olympiader – jeg havde som Eliteansvarlig et meget tæt og udbytterigt samarbejde i en stor del af Hans Jürgens 10 års virke som vor landstræner.

og ikke mindst vil jeg minde Hans og vore mange gode samtaler undervejs på de mange hundrede kilometer på motorveje til Regattaer rundt i Europa.

Æret være Hans Jürgen Tode´s minde