Vil du være konsulenten der arbejder i DIF for at DKF og de andre 8 blå forbund kan få og bevare god adgang til vandet.

DIF søger konsulent med fokus på bedre adgang til vandet Vil du arbejde strategisk med at forbedre rammerne for dansk vandsport på nationalt plan? Brænder du for adgang til naturen og samspillet mellem idræt, kommuner og myndigheder? Og motiveres du af at skabe fælles løsninger på tværs af specialforbund, hvor strategisk interessevaretagelse omsættes til konkrete resultater? Som konsulent i DIF vil du i tæt samarbejde med Det Blå Netværk få en central rolle i arbejdet med at styrke rammerne for dansk vandsport og sikre bedre adgang til vandet. Stillingen er forankret i Danmarks Idrætsforbund og organisatorisk placeret i DIF Public Affairs & Samfundsindsatser, som du bliver en del af. Det Blå Netværk, som består af ni specialforbund i DIF, har en strategisk rolle i arbejdet med adgang til vandet, herunder facilitetsspørgsmål. Du samarbejder tæt med forbundene og DIF om fælles indsatser og understøtter både strategisk interessevaretagelse og konkrete adgangs- og facilitetssager.  Se stillingsopslaget her

Gratis Styrketræningsudstyr til klubben

DKF og DFFR, får i samarbejde med TD, nyt styrketræningsudstyr til elitecenteret på Bagsværd. I den forbindelse har vi en del udstyr, som kan få nyt liv ude i klubber, med talentudvikling i DKFs og DFFRs klubber – som har børn og unge og et sport rettet mod talentudvikling. Vi har taget følgende dårlige billeder af vores udstyr og skal have det videre i løbet af næste uge – og det skal være afhentet, senest fredag. Vi prioriterer klubber med stærke og udviklende børne- og unge miljøer, med et fokus på talent-udvikling. Vi prioriterer klubber, som kan garantere afhentning af udstyret i løbet af næste uge. Dette opslag er sendt til DKF klubber, og vi vil prioritere blandt de indsendte ønsker. Første fase slutter søndag klokken 21.00 – og hurtigst muligt i løbet at mandag, vil klubber får at vide, om de kan hente udstyr og hvilket udstyr de kan hente. Anden fase starter mandag aften – hvor vi orientere om hvilket udstyr der måske stadigvæk er tilgængeligt og anden fase slutter onsdag aften klokken 22.00 – og udstyr skal hentes senest søndag eftermiddag. Kontakt via mail: Sportschef Torben Koue tko@kano-kajak.dk Se billeder her  

Udtagelser – forårstræningslejr, Elitecenteret

Udtagelser – forårstræningslejr, Elitecenteret Eliteafdelingen har udtaget følgende atleter til forårets træningslejr i Sevilla, Spanien, der gennemføres over tre uger i februar 2026. Træningslejren er et centralt led i forberedelserne frem mod sæsonen med fokus på kontinuitet, kvalitet i træningen, afprøvning af mandskabsbåde og afsluttende udtagelser i olympiske bådklasser. Udtagelser – forårstræningslejr, Elitecenteret

Udtagelseskriterier 2026 – samlet overblik

Nu er de samlede udtagelseskriterier for sprint 2026 offentliggjort.Dokumentet giver atleter, trænere og DKF’s bagland et fælles og gennemsigtigt overblik over krav, processer og prioriteringer for U16, U18, U21, U23 og senior. Som opfølgning inviterer vi til et åbent online Q&A-møde tirsdag den 3.2 kl. 20.00–21.00, hvor mikrofonen er åben for spørgsmål. (se link nederst)Send meget gerne dine spørgsmål på forhånd til tko@kano-kajak.dk, så vi kan forberede os bedst muligt. Læs kriterierne her og forbered dig bedst muligt til sæsonen 2026. Sådan deltager du i online Q&A-mødet Deltagelse kræver ingen tilmelding. Du logger blot på via Google Meet ved at klikke på linket tirsdag den 3. februar kl. 20.00. Det er også muligt at deltage via telefon – se oplysningerne nedenfor. Q&A – Udtagelseskriterier – DKF – sprint Tirsdag, 3. februar · 20:00-21:00 Oplysninger om deltagelse i Google Meet Link til videoopkald: https://meet.google.com/tnx-afiv-bfm Eller ring: ‪(DK) +45 70 71 49 65‬ pinkode: ‪113 586 831‬# Flere telefonnumre: https://tel.meet/tnx-afiv-bfm?pin=9598299139130 Download de samlede udtagelseskriterier her

Invitation til DKF Træner 2 kursus

Vil du være klubtræner? Tid: 21.-22. februar kl. 10-18 lørdag og 8-16 søndag Sted: Søsportens Hus, Silkeborg Pris: inklusiv forplejning: 2.200,00 kr. Tilmeldingsfrist: 9. februar. Du tilmelder dig her: https://forms.gle/q3gTzvYXFfPY9yFJA Betaling foregår ved at der sendes en faktura til din klub. DKF træner 2 giver dig mulighed for at komme videre og få ansvar. DKF træner 2 kvalificerer dig til at have ansvar for træningen i en klub eller en afdeling (f.eks. et årgangshold). DKF’s træneruddannelse har tre niveauer – og følger DIF’s uddannelsesstruktur. De tre niveauer gør dig klar til at begynde på DIF’s diplomtræneruddannelse, og du kan fungere som elitetræner på klub- og kraftcenter-niveau. DKF træner 2 er et videregående niveau/klubtræner. Niveauet er for dig, der vil fortsætte din trænerkarriere – og gerne vil have ansvar for at træne et hold i en klub. Niveauet afholdes af en eller flere DKF-undervisere og giver adgang til DKF træner 3. Du bliver uddannet DKF træner 2 på et 16 timers internatkursus, hvor DKF’s undervisere står for uddannelsen. Forvent fire timers forberedelse. Kurset afsluttes med en evaluering & vurdering af, om man har bestået niveauet. DKF træner 2 giver adgang til DKF træner 3-uddannelsen. Undervisere på kurset: Finn Pape, Søren Maretti og William Åkerlund er med som føl. Indhold i DKF’s træner 2 uddannelse: Træningslære (f.eks. aerob og anaerob træning) Træningsplanlægning – herunder: Årsplaner og makroplaner (periodeplaner) og udeplaner Periodiseret og polariseret træning Formtopning Restitution og superkompensation Styrketræning Teknik Og flere andre områder som f.eks.: opvarmning, ernæring, idrætspsykologi, mm. E-læring til Træner 2 – Træner 2 består af følgende e-læringsmoduler, som skal være gennemført inden kursusstart: Trænerløftet – opret Træner-ID gratis for at tage trænerløftet. T2 -Teknik T2 – Bevægelser T2 – Fysiologi T2 – Træningsmiljø T2 – Skader – typer og årsag Se kursusbeskrivelsen her Download invitationen her