Medaljer og stærkt fællesskab ved maraton World Cup i Bazhong

I weekenden var Philip Knudsen (Lyngby kanoklub), Pernille Hostrup (Vallensbæk kano og kajak Club), Sophie Blomgren-Hansen (361 kano og kajakklub) og Mille Blom Larsen (Esrum Kajakklub) i Kina til World Cup i maraton. Samlet tog de danske atleter seks medaljer med hjem – men også store oplevelser og stærke fællesskaber fra turen.   Philip Knudsen Guld i mixed relay  Guld i maraton distancen  Guld i short track    “Det var en super god tur. Det var anderles end EM og VM da man er sammen på en helt anden måde, fordi man rejser sammen denne gang. Normalt rejser man med sit hold og bruger tiden med dem,” – Philip Knudsen   Pernille Hostrup Sølv i maraton distancen  Guld i short track  Guld i mixed relay   “Det har været en kæmpe stor oplevelse at være afsted. Det var et meget velorganiseret og gennemført World Cup, og det har været fantastisk at konkurrere og dele en masse gode oplevelser med de andre atleter” – Pernille Hostrup   Sophie Blomgren-Hansen Guld i mixed relay    Mille Blom Larsen 16 plads i short track  “De kinesiske værter var utrolig hjælpsomme, havde lukket området og spærret veje af, og vi blev ekskorteret til rostadionet. Derudover var der tilknyttet en liaison til det danske team, som var yderst hjælpsom – og det hele var en del af en meget stor og flot opsætning, inkluderet en meget storslået åbningsceremoni med diverse danse på plateauet og underholdning på vandet. Jeg opnåede en 16. plads på short tracken, men måtte desværre udgå på anden overbæring på den lange distance på grund af varmen, hvor jeg fik et hedeslag. Der var mange muligheder for at opleve den kinesiske kultur omkring Bazhong. På grund af meget regn og strøm i vandet blev banen vendt, så vi sejlede i modsat retning, hvilket betød, at overbæringerne foregik mod strømmen” – Mille Blom Larsen       Vi ønsker alle atleterne stort tillykke med de flotte resultater og de gode præstationer ved World Cup i Kina  

SommerCamp 2026 – Fem dage på vandet med nye venner og masser af oplevelser

I uge 27 samler DKF børn og unge mellem 10 og 15 år til SommerCamp 2026 i Horsens Kajakklub, og tilmeldingen er åben nu.  Fra 29. juni til 3. juli bliver Horsens Kajakklub fyldt med unge roere, kajakker, kanoer, bevægelse og fællesskab.  SommerCampen er for børn og unge mellem 10 og 15 år, der ror kano eller kajak og har lyst til fem dage på vandet sammen med andre, der deler samme interesse.  En oplevelse for de unge i klubben Kender I en ung roer, der ville elske en uge med vand, sjov og nye venskaber? Så er SommerCampen en oplagt mulighed. Vi håber, at klubber, trænere og forældre vil hjælpe med at sprede ordet, så endnu flere børn og unge får muligheden for at være med. Del gerne nyheden i jeres klub, med ungdomsroere og med forældre, der kunne være interesserede.  Klar til at læse mere? Eller tilmelde en roer? På SommerCamp 2026-siden finder du al praktisk information og campen, pris, overnatning, program og tilmelding.  Læs mere og tilmeld dig SommerCamp 2026 her