- Må en træner stå for aktiviteter i flere grupper af 10?
Ja, en instruktør eller træner gerne må have ansvaret for aktiviteterne i flere grupper, HVIS han/hun sørger for fysisk kun at være en del af den ene gruppe.Grupperne skal være effektivt adskilt, og der bør være enten personale eller frivillige til stede under aktiviteterne, der har til opgave at forebygge opbygning af tætte forsamlinger.
Det kunne fx være en håndboldtræner eller en gymnastikinstruktør for et voksenhold, som instruerer den ene gruppe og samtidig på afstand har ansvaret for aktiviteterne i en anden gruppe, som opholder sig i en anden sektion i hallen.Vær særligt opmærksom på, at grupperne ikke flettes i forbindelse med ankomst og afgang fra idrætsfaciliteten.
- Hvad er op og ned på forsamlingsforbuddene 10, 50 og 500 i regi af idrætten?
- Forsamlingsforbud på 10 personer gælder voksne fra 22 år og derover. En evt. træner, frivillig eller dommer tæller med i det samlede antal.
- Forsamlingsforbud på 50 personer gælder for idræts- og foreningsaktiviteter uden overnatning for børn og unge til og med 21 år. Der må gerne være nødvendige voksne til stede som en del af forsamlingen på 50 personer. En nødvendig voksen er en træner, hjælpetræner eller en forælder ved forældre/barn hold, hvis tilstedeværelse er nødvendig for, at aktiviteten kan udføres forsvarligt. Der må ikke blandes voksne udøvere med ungdomsudøvere. Hvis blot én 22-årige deltager som udøver, gælder forsamlingsforbuddet på 10 personer
- Forsamlingsforbud på 500 personer ved fx kursus-og uddannelsesaktiviteter, tilskuere eller professionelle/elite udøvere. Det er et krav, at man i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med ansigtet i samme retning.
- Voksne og unge over 21 år: Må der afvikles træning i flere grupper af max 10 i samme hal, bane eller lign.?
Ja, det må klubberne gerne, hvis følgende kan overholdes:- Hver gruppe må max være på 10 personer inkl. træner
- Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne – gerne mindst 2 meters afstand.
- Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering, som klart afgrænser banen/zonen.
HUSK, at den pågældende træner tæller med i det gældende forsamlingsforbud på 10.
- Hvad er reglerne for brug af mundbind ved idrætsaktiviteter?
Med virkning fra den 29. oktober og foreløbig fire uger frem skal alle personer over 12 år bære mundbind i offentligt tilgængelige steder indendørs – også idrætsfaciliteter. Der skal bæres mundbind ved ankomst og afgang til omklædningsrum eller hal, hvis man møder omklædt.Kravet om mundbind gælder IKKE deltagere under selve idrætsaktiviteten dvs. udøvere, trænere, officials, dommere mv. fritages under aktiviteten.
- Gælder forsamlingsforbuddet på 50, hvis vi primært er børn og unge under 21 år, men har en enkelt eller to unge på 21 år eller derover?
Nej, i det tilfælde er det forsamlingsforbuddet på 10, der gælder. Voksne/unge over 21 år må ikke deltage i aktiviteter og arrangementer med over 10 personer til stede, uagtet om de resterende deltagere er omfattet af undtagelsen for idræts- og foreningsaktiviteter børn og unge op til 21 år. - Hvor går grænsen for, om man hører med i gruppen børn og unge?
Man tæller med i kategorien børn og unge, når man er til og med 21 år. - Kulturministeriets retningslinjer nævner, at der gerne må være nødvendige voksne til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn og unge under 21 år. Hvad er definitionen på en nødvendig voksen?
En nødvendig voksen er en træner, hjælpetræner eller en forælder ved forældre/barn hold.En tommelfingerregel er, at de voksne, som var nødvendige for at gennemføre idrætsaktiviteten før de nye restriktioner, også må forventes at være nødvendige, efter de nye restriktioner er blevet indført.
- Hvad er definitionen på en professionel udøver?
Definitionen på en professionel udøver er, at den pågældende dyrker idræt på højeste nationale seniorniveau inden for en DIF-anerkendt idrætsgren. Dette er en ændring i bekendtgørelsen, som udvider definitionen betydeligt.
(Se §14, stk 4 i bekendtgørelsenom forbud mod store forsamlinger) - Hvor mange må man være ved uddannelsesaktiviteter?
I må maksimalt være 500 inkl. undervisere. Bemærk, at alle kursister skal sidde med næsen i samme retning.
(Se §3, nr. 5 i bekendtgørelsen om forbud mod store forsamlinger) - Må vi afholde stævner?
Ja, hvis I kan afvikle stævnet inden for det gældende forsamlingsforbud dvs. 10 for voksne over 21 år inkl. træner, dommer, officials mv. og 50 for børn og unge til og med 21 år.I særlige tilfælde må der dog gerne afholdes arrangementer med flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud, så længe der aldrig er samlet flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud samme sted på samme tid.
Der må således gerne arrangeres tidsforskudte arrangementer, eller hvor arrangementet afholdes med en betydelig geografisk spredning mellem deltagerne. (læs mere i Q&A)
- Må der være gengangere ved tidsforskudte dele af et stævne (fx dommere eller officials)?
Ja, der må gerne være gengangere mellem personerne i de forskellige tidsforskudte dele af et stævne. Eventuelle gengangere tæller med i det samlede antal personer i alle de tidsforskudte dele af stævnet, som gengangerne deltager i. - Må vi gennemføre vores træningslejre med overnatning?
Nej, ikke som udgangspunkt – kun, hvis I kan holde jer under 10 eller falder ind under betegnelsen professionelle udøvere.