Restriktioner fra torsdag den 6. maj
Selv om vi nu nærmer os afslutningen på den første dag med 6. maj restriktionerne, så er der fra myndighedernes side ingen afklaring af, hvad vi kan og må.
Vi kan sige følgende
- Der gælder et forsamlingsforbud på 75 personer for udendørs idræt. (indendørs 25 personer).
3 spørgsmål og svar
Klik på plus’et og se svar.
Må vi bruge klubhuse og omklædningsrum?
Ud fra de nuværende bekendtgørelser og retningslinjer, så er det PT. umuligt at sige, om vi må bruge omklædningsrum og bad. DIF er i dialog med myndighederne, men vi kan desværre ikke sige, hvornår der er afklaring om reglerne.
Kan vi holde generalforsamling?
Ja, du kan holde generalforsamling med op til 500 personer, dog IKKE i klubbens lokaler.
Hvad gælder om indendørstræning og Coronapas?
- Hvis der trænes indendørs f.ex. i ergometer eller vægtrum, og der er en træner til stede, så skal træner tjekke at deltagere har Coronapas.
- Hvis der ingen træner er tilstede, så er det ejerne af lokalerne, der stikprøvevis, mindst en gang om dagen skal tjekke, at deltagerne har Coronapas.
- Myndighederne vil også foretage stikprøvekontrol, og hvis der findes deltagere uden Coronapas, så får klubben en bøde, uanset om klubben har foretaget stikprøver. Der er i øvrigt ingen krav om dokumentation for foretagne stikprøver.
Det juridiske
- Du kan læse den nye aftale HER.
- Du kan læse Bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 HER
- Du kan læse Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv HER
- Du kan læse Retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv HER
22. maj kommer den næste åbning
- De regler, som er rullet ud med virkning fra 6. maj, bliver erstattet af nye og forhåbentligt klarere regler den 22. maj.