Stigende smitte i hovedstadsområdet betyder, at der pr. 7. december indføres nye restriktioner. Det betyder, at der er et forsamlingsforbud på 10 i København, Tårnby, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Gladsaxe, Rødovre, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Ishøj, Gentofte, Ballerup, Høje-Taastrup, Dragør, Glostrup, Albertslund.
I de øvrige dele af landet gælder restriktionerne fra 30. oktober, hvor børn og unge til og med 21 år fortsat må være op til 50 ved idrætsaktiviteter, mens voksne fra 22 år max må være 10. Disse restriktioner gælder foreløbigt til efter nytår.
Nye restriktioner i hovedstadsområdet får konsekvenser for børne- og ungeidrætten, men DIF opfordrer til, at foreninger og klubber kører videre under de nye regler. Få vores fire gode råd til, hvordan I kan holde liv i aktiviteterne i klubben.
DIF håber, at de nye tiltag hurtigt får den ønskede effekt, så restriktionerne kan blive ophævet.
- Læs også DIFs 4 råd til hovedstadens trænere