Skal du holde sommeraktiviteter for børn og unge?
Så læs myndighedernes retningslinjer her!!!!!
Ved sommerskoler, sommerlejre og sommeraktiviteter med overnatning gælder blandt andet:
- Deltagerne bør organiseres i familiegrupper på ca. 8 deltagere, som også bør overnatte sammen og dele toilet, bad og eventuelt lokalt opholdsareal. Grupperne undtages fra kravet om 1 meters afstand.
- De generelle krav til afstand på 1 meter gælder for selve undervisningen eller aktiviteterne, som sommeraktiviteten er genstand for.
- Senge/madrasser/soveposer placeres min. 1 meter fra hinanden fra næsetip til næsetip. Dette kan fraviges ved overnatning i telt.
- Toilet- og badefaciliteter bør deles af færrest mulige deltagere på stedet.
- Hvor flere familiegrupper deles om bade- og toiletfaciliteter, bør der fastsættes en fordeling (hvilke familiegrupper bruger hvilke toiletter/bad).
- Toiletter og håndvaske bør rengøres to gange dagligt. Brusepladser svab-res, og armaturer bør aftørres med papirserviet efter hver brug. Alle med-emmer i familiegruppen bør have personlige håndklæder ved deling af toilet, håndvask og badefaciliteter. Det er arrangørens ansvar at sikre, at rengøringen lever op til kravene for skoler og daginstitutioner i de nationale infektionshygiejniske retningslinjer fra Statens Serum Institut.
Ved sommerskoler, sommerlejre og sommeraktiviteter uden overnatning:
• Aktiviteterne bør organiseres i faste grupper på max 100 personer med etfast antal ledere per gruppe. Disse grupper er så vidt muligt udgangspunktet for alle aktiviteter, herunder spisning. Blanding af deltagere mellemgrupperne bør begrænses. Deltagere kan dog, når der er få deltagere tilbage, i mindre omfang samles på tværs i det omfang, det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt bl.a. i forhold til deltagernes trivsel. Her er det særligt vigtigt at efterleve anbefalinger om høj rengørings- og hygiejnestandard.
Kontakt DKF, hvis du har spørgsmål
De nye retningslinjer er helt uprøvede, og der vil være ubesvarede spørgsmål i forhold til at drive en kajak, kano og SUP-klub. Vi tygger os i øjeblikket igennem hele materialet, og hvis du har spørgsmål, så bliver vi glade, hvis du kontakter os på dkf@kano-kajak.dk eller på 43 29 10 94.