Du må godt være mange sammen!
Nye retningslinjer fra Kulturministeriet, DIF og DGI, giver mulighed for at samles op til 100 personer og også holde stævner og samlinger med op til 500 deltagere.
Afstandskravet på 2 m under aktivitetet og reglerne for god håndhygiejne fortsætter. Det samme gælder reglen om at blive hjemme, hvis du er i tvivl om, at du er syg.
Heldigvis går genåbningen efter covid-19 udbruddet i Danmark godt i de danske idrætsforeninger. Det er baggrunden for at DIF,DGI og Rigspolitiet i dag kommer med nye retningslinjer, der tillader op til 500 deltagere i stævner – så længe stævnedeltagerne fordeler sig over større geografiske afstande, og der aldrig er mere end 100 forsamlet på en gang.
Pas på hinanden
Generelt ligger der omkring de nye 8. juli-retningslinjer en påmindelse om, at Covid 19 ikke er udryddet. Vi skal forsat være påpasselige og følge myndighedernes anvisninger. Her er de væsentlige regler forsamlingsforbuddet på 100 personer, afstand og god håndhygiejne. Se sst.dk/da/corona/Borgere.
Kontakt DKF, hvis du har spørgsmål
De nye retningslinjer er helt uprøvede, og der vil være ubesvarede spørgsmål i forhold til at drive en kajak, kano og SUP-klub. Vi tygger os i øjeblikket igennem hele materialet, og hvis du har spørgsmål, så bliver vi glade, hvis du kontakter os på dkf@kano-kajak.dk eller på 43 29 10 94.
Links til kulturministeriet og DIF og DGI’s retningslinjer
- Særlige retningslinjer for afholdelse af sommeraktiviteter for børn og unge op til 25 år med eller uden deres familier – 8. juli
- DIF, DGI og Firmaidrættens retningslinjer for genåbning af al idræt-8. juli
- Retningslinjer for genåbning af indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter – 8. juli
- Retningslinjer for genåbning af udendørs idræts- og foreningsliv – 7. juli – herunder reglerne om konkurrencer med op til 500 deltagere.