I tiden efter VM i Duisburg har Lasse og Casper Nielsen fra Gladsaxe Kano & Kajakklub, været i tænkeboks mht. deres fremtid på landsholdet.
Familieforøgelse, færdiggørelse af studier og uforløste ambitioner er alt sammen noget der har været med i deres overvejelser om at indstille karrieren.
Det er ikke nemt at træffe sådan en beslutning, når kajaksporten har været, og er en stor del af ens liv.
Lasse og Casper er kendetegnet ved deres engagement og professionelle tilgang til træningen. Egenskaber de har styrket gennem deres elitekarriere og noget de helt sikkert kan tage med sig videre i fremtiden.
DKF vil ønske Lasse og Casper al mulig held og lykke i fremtiden, og takker for de sindssygt spændende løb de har leveret. De skal have mindst lige så stor tak for store biddrag til fællesskabet, stemningen og det sociale sammenhold på landsholdet.
Teamleder og sportschef Lars Robl Email: lars.robl@kano-kajak.dk Telefon: 2277 1691