Beskrivelse
Dette er kurset for dig, der gerne vil i gang som havkajakinstruktør og som allerede har et IPP 2 certifikat. Kurset afholdes over 2 dage.
Instruktør 1 niveauet er indgangsniveauet til Dansk Kano og Kajak Forbunds uddannelsessystem.
Forudsætninger for at kunne deltage på kursus/evaluering:
> Min. 15 år
> Gyldigt 1. hjælpsbevis (kan tages efter kurset)
> IPP 2 havkajak
Niveaubeskrivelse: En IPP instruktør 1 (havkajak) har kendskab til brugen af udstyr og grundlæggende metoder til videreformidling af havkajakroning. Vedkommende er i stand til at organisere aktiviteter og turroning for mindre grupper under meget beskyttede forhold under hensyntagen til natur, miljø og regler for færdsel ved danske kyster.
Kurset løber over 2 dage og deltagerne evalueres løbende. Ved kursets afslutning får hver deltager besked om vedkommende har bestået kurset.
Mødested
Kurset afholdes på Sjælland. Afhængig af vind og vejr er vi enten ved Esrum Sø eller ved Greve Marina. Stedet meldes ud til deltagerne et par dage inden kurset.


