Beskrivelse
Målet med denne prøve er at teste deltagernes evne til at planlægge og gennemføre ture langs eksponerede kyststrækninger med skibstrafik, bølger på op til 1 meter, mindre brænding og vind op til 8 m/s. Deltagerne testes i en række roteknikker, risikovurdering, navigation, kort/søkort, teknik i bølger, redninger og bugsering i forholdene. For at deltage på en IPP 3 prøve anbefaler vi, at du har min. 1 sæsons erfaring som IPP 2’er og har deltaget i det prøveforberedende kursus eller tilsvarende træning.
Beskrivelse: IPP 3 prøver kræver forhold med 5-8 m/s vind og bølger, hvorfor du skal være klar på, at prøvestedet kan blive flyttet. Præcis lokalitet koordineres med deltagerne dagen inden prøvestart. Du skal selv medbringe alt udstyr. Kontakt os, hvis du ikke har alt udstyr og gerne vil deltage.


