21.-28. juni 2026 | Pitesti, Rumænien
Det danske hold tog afsted til Pitesti med høje forventninger, og leverede. Ved EM i Maraton i Pitesti, Rumænien roede danskerne sig til 6 medaljer i løbet af ugen.
Med fire guldmedaljer og en bronzemedalje satte danskerne endnu en gang et stort aftryk ved EM maraton. De danske roere leverede stærkt på tværs af både ungdoms- og seniorrækkerne og hentede flere flotte placeringer gennem hele mesterskabet.
Danskerne leverede
Karen Stoubæk Andersen roede sig til danskernes første guldmedalje i U18 Short Track. Hun fulgte senere op med endnu et EM-guld i K2 sammen med Frida Hinge, mens Sophie Hansen sikrede en flot bronzemedalje i U23 K1.
Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub stillede op i K1 Maraton, Short Track og K2. Han leverede et imponerende mesterskab med guld i både K1 Short Track og K1 Maraton, mens han sammen med Philip Knudsen blev nummer seks i K2.
Philip Knudsen bidrog desuden med en bronzemedalje i seniorernes K1 Maraton, mens Pernille Hostrup var tæt på medaljerne med en stærk fjerdeplads i K1. Samlet set viste det danske hold stor bredde med medaljer på tværs af aldersklasser og discipliner.
Fra Ponte de Lima til Pitesti
Ved EM i Ponte de Lima i 2025 hentede det danske hold fire medaljer med hjem. Philip Knudsen og Pernille Hostrup vandt begge guld i U23-klassen, og i år markerede de sig begge flot i deres første år blandt seniorerne
De samlede resultater
| 25/6 | K1 Dame U18 – Short Track | Karen Stoubæk Andersen | 1. plads |
| 25/6 | K1 Dame U18 – Short Track | Frida Hinge | 8. plads |
| 25/6 | K1 Dame – Short Track | Pernille Hostrup | 8. plads |
| 25/6 | K1 Herre – Short Track | Mads Brandt Pedersen | 1. plads |
| 25/6 | K1 Herre – Short Track | Philip Knudsen | 8. plads |
| 26/6 | K1 Dame U18 | Karen Stoubæk Andersen | 6. plads |
| 26/6 | K1 Dame U23 | Sophie Hansen | 3. plads |
| 26/6 | K1 Dame U23 | Sara Andersen | 10. plads |
| 26/6 | K1 Herre U23 | Palle Odgaard Jakobsen | Udgik (DNF) |
| 27/6 | K2 Dame U18 |
Karen Stoubæk Andersen Frida Hinge |
1. plads |
| 27/6 | K1 Dame |
Pernille Hostrup |
4. plads |
| 27/6 | K1 Herre |
Mads Brandt Pedersen |
1. plads |
| 27/6 | K1 Herre |
Philip Knudsen |
3. plads |
| 28/6 | K2 Dame |
Sophie Hansen Pernille Hostrup |
5. plads |
| 28/6 | K2 Herre |
Mads Brandt Pedersen Philip Knudsen |
6. plads |
| 28/6 | K2 Herre |
Søren Maretti Jonathan Hansen |
10. plads |







