DKF har besluttet at afslutte samarbejdet med Zeaeye om Onboard-appen. Beslutningen er truffet efter en meget grundig overvejelse, over de tekniske udfordringer og den manglende fremdrift, vi har oplevet i samarbejdet gennem de sidste par år. Det er nødvendigt at gå nye veje, for at DKF på sigt kan tilbyde medlemmerne de funktioner, som vi drømte om, da vi indgik samarbejdet.
Hvad betyder det for dig?
Licenskort: Dit licenskort vil fortsat være tilgængeligt via iPaddle.dk. Vi arbejder på en app-lignende visning, så du fremover nemt kan fremvise din licens.
Kursusbooking: DKF etablerer en ny bookingplatform, som vi selv ejer og drifter. Vi informerer, når løsningen er klar.
Kalender: Aktivitetskalenderen er tilgængelig via hjemmesiden https://www.kano-kajak.dk/
Bemærk: Onboard-appen er fortsat i drift og tilbyder stadig sikkerhedsfunktioner i samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd. Onboard har fra december 2025 erstattet SejlSikkert og SejlSikkert Alarm.
Vi beklager de ulemper, det måtte medføre, og takker for din tålmodighed. Har du spørgsmål, kontakt os på dkf@kano-kajak.dk.








