Andenplads sender dame-firer i World Cup-finale
En nærmest perfekt dansk dag i Polen fik sin afslutning lørdag eftermiddag, hvor den danske firerkajak for damer rundede af med en andenplads i semifinalen over den olympiske 500 meter.
Dermed er Emma Aastrand Jørgensen, Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen videre til søndagens World Cup-finale i Poznan.
I semifinalen fik danskerne en rigtig god start og holdt sig fremme gennem hele løbet. I en tæt afslutning blev det Frankrig, der tog førstepladsen, mens Ukraine tog den sidste finalebillet via tredjepladsen.
Finalen ros søndag klokken 13.14.