Andenplads sender Emma i EG-finale
Med en andenplads i semifinalen i 500 meter enerkajak efter polske Anna Pulawska, er Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub klar til European Games-finalen i Minsk torsdag.
Semifinalen, der blev roet tirsdag eftermiddag, blev domineret af danskeren, der tog teten kort inde i løbet og holdt konkurrenterne fra fadet til kort før mål. Her lykkedes det for polakken at ro forbi til sejr, men da de tre bedste gik videre til finalen, var Emma Aastrand Jørgensens finaleplads aldrig i fare.
Den sidste finaleplads tog Anja Osterman fra Slovakiet.
Finalen ros torsdag klokken 9.10.
Men forinden skal Emma Aastrand Jørgensen slutte dagens semifinaler af med løbet for firerkajakker over 500 meter.