Sommerkonkurrence 2018: Unge medlemmer, der gør en forskel

Tillykke til Sandra Nidløse fra Sundby Kajakklub, vinderen af DKFs konkurrence om den bedste hjælper i klubbens børneafdeling. Sandra blev nomineret af Henrik Haastrup, træneren i klubben til DKFs lille sommerkonkurrence. Hun blev valgt fordi der var flere som støttede hende som kandidat på Facebook. Konkurrencen gik ud på at finde én, som gjorde en forskel for mange i klubben, og den støtte Sandra fik er et tydeligt tegn på, at hun når vidt omkring med din entusiasme og engagement i sporten. Gaven er en DKF taske, fyldt med ting enhver kajakroer vil finde nyttige. Hvorfor er Sandra vigtig? Sandra er en af de unge klubmedlemmer, som bruger hendes tid i klubben til at give  de små roere mulighed for at lære kajaksporten at kende. Hun hjælper træneren, tager sig af de mindste, og er med til at aktivt skabe en god stemning i gruppen. Hun er med til at give børnene oplevelser, som vil være blandt de bedste i deres barndom: fællesskab, roture, dejlige somre i klubhuset og viden om kajak. Unge som Sandra er med til at gøre klubben til børnenes foretrukne sted, og på den måde sikre mange klubbers eksistensgrundlag og fremtidsdrømme. Vi vil også sige tak for indsatsen til alle de engagerede unge som blev nomineret: Emil Viborg Skovsager fra Silkeborg Kajakklub Jonathan Højbjerg fra Odense Kajakklub Maria Toppenberg Maribo Kajakklub Holger Nielsen fra Nibe Roklub Katja Eriksen fra Vallensbæk Kano og Kajak Club Mathilde Roed fra Køge Kano og Kajakklub Lars Brønholt far Haderslev Kajakklub Agnes Serup Borggaard fra Maribo Kajakklub Sofie Aastrand Jørgensen fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub En lille gave er på vej mod dem.  

Kortlægning af friluftslivet på havet

Københavns Universitets rapport om Blåt Friluftsliv i Danmark er færdig og kan downloades gratis på følgende link: http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/  Rapporten sammenfatter resultater af to undersøgelser og uddyber de mange forskellige friluftsaktiviteter knyttet til vand. Resultaterne viser, at mere end tre fjerdedele (77,6 %) af den voksne danske befolkning har deltaget i vandorienteret friluftsliv inden for det seneste år, og vi har undersøgt 92 forskellige aktiviteter, som er grupperet i 16 hovedkategorier. Det er første gang, der er lavet en så detaljeret og landsdækkende undersøgelse og kortlægning af blåt friluftsliv i Danmark, så der er spændende informationer for klubber, foreninger m.m. Og vigtig information til brug for havplanlægningen, som Dansk Kano og Kajak arbejder aktivt for. Dialog om inddragelse af friluftsliv i havplanen De blå forbund er i dialog med Søfartsstyrelsen om, hvordan disse friluftslivsdata kan inddrages i havplanlægningen som et samlet bud på, hvor der er friluftsinteresser på havet og langs kysterne. Målet er at vise, at  friluftslivet i havområder er rigt og mangfoldigt i Danmark, og det skal tages med i planlægningen, på samme fod som vindmølle- og fiskeindustri.

Del din viden om havmiljø og affald

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at blive klogere på roernes holdninger til havmiljø og affald. Udfyld spørgeskemaet senest 15/4, hvor der trækkes lod om 10 gavekort på 200 kr. til en butik efter eget valg. Svarene vil indgå i den oplysningskampagnen ‘Sammen om et hav uden affald’, som Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018. Kampagnen henvender sig til strandgæster, sejlere, roere og fiskere. Kampagnens mål er at sætte fokus på, hvordan de forskellige brugergrupper kan minimere mængden af affald ved kysten, i havnen og i havet. Det skal bl.a. ske ved at informere om affaldets negative konsekvenser i havet. Undersøgelser viser eksempelvis, at næsten hver fjerde sild i Storebælt har indtaget plastaffald. Besvar spørgeskema inden d. 15/4 og vind et gavekort Spørgeskemaet er 100 % anonymt og handler om din viden, holdning og adfærd i forhold til affald i havet, ved kysten og i havne. Din besvarelse er en hjælp for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med havmiljøet. Deltag i undersøgelsen senest d. 15/4. Så deltager du i lodtrækningen om 10 gavekort på 200 kr. til butikker efter eget valg (vælg blandt mere end 300 butikker på Gavekortet.dk). Det er anonymt at deltage i undersøgelsen. Linket til undersøgelse finder du HER