Mulighed for at afprøve ansættelser i sin forening

Nye spydspidsforeninger fra 2026 Fra 2026 skal DIF understøtte op til 20 nye ansættelser til lokalt forankrede udviklingskonsulenter i landets idrætsforeninger. De nye ansættelser bygger videre på erfaringerne fra de første spydspidsforeninger og børne- og ungeansvarlige, som siden 2023 har styrket lokale idrætsmiljøer for børn og unge i hele Danmark.   Lokale udviklingsressourcer Ligesom de nuværende spydspidsforeninger, skal de kommende spydspidsforeninger etableres i klynger af 2-3 lokale foreninger, som skal dele én fuldtidsansættelse i minimum ét år. Det vil sige, at flere foreninger får gavn af én ansættelse. Erfaringen fra spydspidsforeninger 1.0 har været meget positive og vist, at en lokal konsulent kan styrke de lokale idrætsmiljøer for børn og unge og styrke den lokale videndeling og sammenhængskraft ved at arbejde med flere idrætsforeninger på én gang.   Hvad skal de kommende spydspidsforeninger og ansættelser være med til at udvikle? De kommende spydspidsforeninger og ansættelser skal arbejde med et eller flere af følgende udviklingsområder: Trivsel Ungeinvolvering Trænerudvikling Frivillighed Lokale samarbejder Mulighed for selv at beskrive udviklingsområdet   Rammerne for de kommende ansættelser Som udgangspunkt er der tale om fuldtidsansættelser, hvor den ansatte er tilknyttet 2-3 idrætsforeninger og har sin daglige gang i idrætsmiljøerne. Ansættelsen kan formelt placeres enten i en af de 2-3 involverede foreninger, en større flerstrenget forening, en facilitet med 2-3 foreninger eller i en kommune/idrætsråd, som ansætter på vegne af de udvalgte foreninger. Uanset hvor ansættelsen placeres, så skal den ansatte have sin daglige gang i de udvalgte foreninger.   Krav til de involverede foreninger Alle involverede foreninger skal have konkrete udviklingsambitioner på børne- og ungeområdet og prioritere et udviklingsarbejde omhandlende én eller flere af ovenstående udviklingsområder og herunder arbejdet med de konkrete koncepter. Dette formaliseres gennem en samarbejdsaftale med DIF. De involverede foreninger skal være stabile, og foreningernes bestyrelser skal være involveret i og sikre ejerskab til den nye ansættelse i andre dele af foreningen (fx blandt trænere, udvalg eller lignende) for at styrke forudsætningerne for et godt samarbejde i den enkelte forening.   Økonomi Hver ansættelse kræver et budget på minimum 400.000kr, hvor DIF/FIBU yder et tilskud på 200.000 kr og de resterende 200.000 kr dækkes via egenfinansiering fra foreningerne, facilitet, idrætsråd og kommune. Hvis tre foreninger gå sammen, skal de dermed “kun” finde 66.666kr hver. Det samlede årlige budget på 400.000 kr. skal gå til aflønning af ansættelse, køb af computer og mobiltelefon samt udgifter til mobilabonnement og PC-licenser.   Processen herfra Drøft muligheden internt i jeres forening Bank på hos foreninger i jeres lokalmiljø og hør om de har lyst til at dele en fuldtidsansat med jer! Ræk ud til Kathrine Elsig Jensen for sparring og hjælp til at kontakte andre lokale foreninger, specialforbund eller kommune Senest 31. januar 2026 skal specialforbund, kommuner, idrætsråd, faciliteter og foreninger tilkendegive deres interesse for at blive taget i betragtning til at indgå i projektet.   Ønsker I hjælp til klyngedannelse? Kontakt Kathrine for sparring og hjælp til at finde samarbejdspartnere senest den 15. december 2025.   Deadline for interessetilkendegivelse til DIF: 31. januar 2026.   Læs mere her og indsend interessetilkendegivelser: https://www.dif.dk/om-dif/det-arbejder-vi-for/fremtidens-idraet-for-boern-og-unge/spydspidsforeninger/interessetilkendegivelse-spydspidsforeninger-20 

Træningssamlinger for DKF’s U16- U18- og U21/U23 Bruttolandshold den 9. og 10. marts

Med starten på marts måned er vinteren nu ifølge kalenderen slut, og foråret er startet. Vejret er også præget af det begyndende forår. Forår betyder rent træningsmæssig et skift fra vinter træning, til den sæsonforberedende træning. Den sæsonforberedende træning fortsætter frem til sæsonens første i slutningen af april måned. Forskellige træningslejre og træningssamlinger er en fast del af den sæsonforberedende træning, og er derfor et kendetegn på foråret. Som et led i den sæsonforberedelse træning afholder DKF’s U16- U18- og U21/U23 Bruttolandshold 3 stk. træningssamlinger i weekenden den 9. og 10. marts. Som noget nyt afholdes alle 3 samlinger i den samme weekend. Dette er blevet aftalt med klubber og kraftcentre, for at give mulighed for at klubber og kraftcentre får flere weekender, hvor de kan have alle deres talenter hjemme til træningsaktiviteter med fuld deltagelse. At afholde 3 stk. U-landsholds weekender samtidig er blevet muligt, da DKF nu arbejder med 3 forskellige trænerteams på de 3 stk. U-landshold. Træningssamlingerne afholdes på følgende lokaliteter: U21/U23 samles på Elitecenter Skovalleen ved Bagsværd sø, U18 samles i Elitecenter Vest i Silkeborg Kajakklub og U16 samles i Superkraftcenter Vallensbæk i Vallensbæk Kano og Kajak Club. Til lokaliteter for U-landsholdsaktiviteter lægges der vægt på: beskyttet træningsvand, tilgængelighed til mandskabsbåde, trænerbåde, madordning, mulighed for optagelse og fremvisning af video af træningen, kontorlokaler til samtaler, mm. I alt er 98 stk. talenter, fra 19 klubber, er inviteret til de 3 stk. træningssamlinger, men 7 stk. U23 er dog forhindret i at deltage pga. opgaver på Senior landsholdet Link til U21/U23 samling: https://drive.google.com/file/d/11FTvWGf9KxYBQY0KqvBaGQZUVQ2PSa0S/view?usp=sharing Link til U18 samling: https://drive.google.com/file/d/10zfDfb2T37hhslBzLvlqgl-w-1PwSpwU/view?usp=sharing Link til U16 samling: https://drive.google.com/file/d/114roUlhyhyGe663bxUoE1eErU2-qa2XN/view?usp=sharing Alle DKF’s U-landstrænere glæder sig til et gensyn med de mange talenter, og sætter stor pris på det konstruktive samarbejde med klubber, kraftcentre og elitecentre.