B-finale til firerkajak
Junior-firerkajakken over 500 meter med Sara Milthers, Hellerup Kajakklub, Emilie Markussen, 361 Kano og Kajakklub, Mathilde Roed, Køge Kajakklub og Anna Find Hansen, Vallensbæk Kano og Kajak Club, var første båd på vandet til fredag morgens semifinaleafsnit ved U-VM i Pitesti.
De fire piger roede en flot semifinale, hvor de var tæt på at sikre sig en VM-finale ved at blive blandt de tre første, men danskerne nåede ikke helt frem i spurten. Facit blev en fjerdeplads og dermed sikrede kvartetten sig adgang til B-finalen, der ros klokken 12.36.
Vinder af semifinalen blev Hviderusland, der tog Tjekkiet på andenpladsen og Rusland på tredjepladsen med videre til eftermiddagens VM-finale.