Bo Vestergaard: God læring for toerkajak
– Nu ved Henriette og Emma, hvor hurtigt det skal gå i starterne. Det gav god læring inden søndagens finaler, og noget vi efterfølgende kan tage med hjem og arbejde videre med, sagde Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard, efter Henriette Engel Hansens og Emma Aastrand Jørgensens to gode løb på 200 meter, der resulterede i en lidt uventet EM-finale i morgen.
– Vi havde ikke på forhånd forventet en EM-finale på 200 meter, men den tager vi naturligvis med, smiler Bo Vestergaard.