Med en andenplads i indledende heat i herrernes toerkajak på 200 meter sprint, sluttede brødrene Lasse og Casper Nielsen fra Gladsaxe Kajakklub en flot dag af for danskerne ved VM i kajak i Duisburg.
Dansk Kano og Kajak Forbund /
Danish Canoe Federation
Idrættens Hus
2605 Brøndby
Denmark
Med andenpladsen kom de uden besvær videre til lørdagens semifinaler.
– Det var en perfekt afslutning på en rigtig god dag ved VM, siger DKF´s sportschef Bo Vestergaard.
I morgen venter en stor dag for danskerne, hvor især de tre A-finaler med Henriette Engel fra 361 Kano og Kajakklub og René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub påkalder sig den store opmærksomhed.
Henriette Engel lægger for klokken 15.25 med kvindernes finale i 1.000 meter enerkajak. Umiddelbart efter blændes der op for herrernes finale på samme distance, hvor det på forhånd ser ud til at blive et drabeligt slag mellem René Holten Poulsen, hjemmebanefavoritten Max Hoff og australieren Ken Wallace.
Klokken 15.56 er det så igen Henriette Engels tur i forsøget på at få den VM-medalje, hun så gerne vil have i skabet på den olympiske 500 meter.
—
For yderligere oplysninger:
Lars Bo
Pressekontakt landshold
Pressekontakt landshold
Dansk Kano og Kajak Forbund /
Danish Canoe Federation
Idrættens Hus
2605 Brøndby
Denmark
DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september.