Efter den ærgerlige 7. plads på 500 meter i formiddag kom René Holten Poulsen hurtigt tilbage på sporet med en bronzemedalje på 5.000 meter her til eftermiddag – den sidste konkurrence ved world cuppen i Racice, Tjekkiet.
Kenny Wallace, der er verdensmester på 5.000 meter, vandt sin anden world cup-guldmedalje på 5.000 meter i træk. Max Hoff tog et skridt op på podiet med sølvmedaljen efter han tog bronze i Milano.
“Det var meget bedre end min 5.000 meter sidste uge (5. plads) og noget end 500 meteren i morges. Jeg placerede mig godt og stenede ikke på noget tidspunkt, og jeg ror med Kenny og Max de første 2-3 km. Jeg falder af med 1.200 meter igen fordi jeg fik så meget syre, at jeg var ved at ryge ud af båden. Jeg kunne ikke rykke med, fordi jeg var virkelig presset, og da vi lå 200 meter foran feltet vurderede jeg, at det var bedre at satse på podiet end at sprænge i luften og falde i vandet. Jeg lå bare alene og kontrollerede det ind til mål, så jeg ikke blev hentet,” siger René Holten Poulsen.
Dermed vandt René Holten Poulsen sølv på 1.000 meter og bronze på 5.000 meter ved denne world cup.
Næste world cup begynder allerede på fredag i Szeged, Ungarn.
—
Bedste hilsner
Brian Martin Rasmussen
Presseansvarlig for René Holten Poulsen
Presseansvarlig for René
Skype: brianmartinrasmussen
Twitter: @pressechefen
Renés mobil: 22 28 77 23
Facebook: https://www. facebook.com/Rene.Holten
Twitter: https://twitter.com/ ReneHolten88
Instagram: reneholten88
Direktør Christian Jacobsen Email: christian.jacobsen@kano-kajak.dk Telefon: 4329 1094