Bronze på 1.000 meter til René Holten Poulsen ved European Games
I en hæsblæsende og meget tæt finale vandt tyske Max Hoff her til morgen finalen i 1.000 meter enerkajak ved de første European Games i Baku, Azerbaijan. Han vandt med 0,2 sekund til Portugals Fernando Pimenta og 0,6 sekund til danske René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub.
Der var ræs helt til målstregen i en usædvanligt tæt finale, hvor Hoff først til allersidst kom afgørende foran og vandt med en bådspids til både Pimenta og Poulsen. Danskeren var med til at præge løbet og det så ud til, at han kunne støde Hoff fra tronen, men den erfarne tysker og tidligere verdensmester og regerende europamester leverede en stærk slutspurt i et løb, hvor alle medalister måtte grave dybt på de sidste 200 meter.
Resultat:
Guld: Max Hoff, Tyskland – 3.28,205
Sølv: Fernando Pimenta, Portugal – 3.28,421
Bronze: René Holten Poulsen, Danmark – 3.28,863
K1 5.000 meter finale tirsdag
René Holten Poulsen har endnu en medaljechance i morgen på 5.000 meter.
Den roes tirsdag den 16. juni 17.05 lokal tid (14.05 dansk tid). Se mere her:
http://www.baku2015.com/canoe- sprint/event/kayak-single- 5000m-men/index.html?intcmp= sr-bysport-gridview
http://www.baku2015.com/canoe-