Firerkajakker videre til semifinaler
De tre danske firerkajakker, dame A og B, samt herrernes, kom alle videre fra lørdagens indledende heats over 500 meter distancen til søndagens semifinaler ved World Cup i Duisburg.
Den danske dame A fik det bedste resultat i indledende heat med en tredjeplads, mens dame B blev nummer 4 og herrerne nummer 5. På tiderne var dame B båden godt et sekund langsommere end dame A.
Vinderne af de indledende heats gik direkte i A-finalen, og i damernes løb blev det Polen og Australien, mens Tyskland tog finalepladsen i herrernes løb.