I 2015 vil ICF Kano og Kajak Sprint World Cup blive afholdt i Danmark. Danmark er netop blevet tildelt denne spændende begivenhed af det internationale kajak forbund, ICF, på organisationens bestyrelsesmøde i Glasgow i denne weekend. De stærke konkurrenter var Beograd (SER), Poznan (POL), Moskva (RUS), København (DEN), Duisburg (GER) og Brandenburg (GER)
Værtskabet for ICF Kano og Kajak Sprint World Cup 2015 giver Danmark en unik mulighed for at vise danskerne og resten af Norden toppen af kajaksporten – i et år hvor der kæmpes om OL-kvalifikation og alle atleter er i absolut topform. Det giver samtidig det stærke danske kano og kajak-sprintlandshold med René Holten Poulsen og Henriette Engel Hansen i spidsen, den første chance for at optræde på hjemmebane i 22 år.
“Vi er overbeviste om, at vi kan opbygge en begivenhed med en høj bæredygtighedsprofil, og være en god og stabil partner for ICF og deltagerne. Sammen med Sport Event Denmark og Gladsaxe Kommune vil vi gøre ICF Kano og Kajak Sprint World Cup 2015 til et fyrtårn i danskernes sportsår. Vi vil blande topsport med tilskuervenlige omgivelser og det særlige danske krydderi af hygge, fairness og effektivitet. Vi vil fortsætte arbejdet for en ISO certificering baseret på erfaringerne fra 2012 Marathon World Cup og 2013 Marathon VM, “siger Ole Tikjøb, formand for Dansk Kano og Kajak Forbund.
”Vi ser gode perspektiver i, at Dansk Kano og Kajak Forbund på denne måde bruger deres internationale mesterskaber som World Cup’en sidste år, VM i kano og kajakmaraton i år samt nu også World Cup’en i sprint i 2015 til at udvikle grønnere events,” udtaler Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark
“Vi er overbeviste om, at Gladsaxe Kommune i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund, de lokale klubber og Sport Event Denmark kan arrangere et succesfuldt Kano og Kajak Sprint World Cup i Danmark,” siger Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe.
Fakta om ICF Kano og Kajak Sprint World Cup 2015
- Datoer: 22. – 24. maj 2015
- Stadion: Danmark Nationale Rostadion, Bagsværd Sø. 15 km fra hjertet af København
- Der ventes op til 500 deltagere
- Se highlights fra 2012 http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=mfwGY0VrtcE&list=PLE3E79E9B3B08AC21
- Billeder til fri redaktionel benyttelse: https://picasaweb.google.com/104510304211534147998/BillederAfKajakSprintLandshold?authuser=0&authkey=Gv1sRgCOH22JLNwZjF9gE&feat=directlink
Kontakt:
Ole Tikjøb, formand, Dansk Kano Forbund. Mobil: +45 40 91 05 11
Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark. Mobil: +45 40 31 48 55
Nina Nielsen, Afdelingsleder Kultur, Fritid og Idræt, Gladsaxe Kommune. Mobil +45 40 12 60 99
Direktør Christian Jacobsen Email: christian.jacobsen@kano-kajak.dk Telefon: 4329 1094