Frederikke Hauge Matthiesen fik i 2021 sit store internationale gennembrud ved at blive U23 Verdensmester i K1 200m. samt vinde yderig to stk. internationale medaljer. På denne baggrund har Dansk Kano og Kajak Forbund indstillet Frederikke Hauge Matthiesen til Politikkens Årets Fund 2021, som er Danmarks ældste idrætspris.
Politikkens Årets Fund 2021 idrætsprisen er Danmarks ældste idrætspris. Helt tilbage fra 1929 er prisen blevet uddelt. Dansk Kano og Kajak Forbund har i en lang årrække haft kvalificerede kandidater til prisen og flere gange har kano og kajak roede vundet prisen eller været udvalgt blandt de 10 nominerede.
Tidligere vindere
Igennem tiden har 3 af DKFs størst idrætsprofiler vundet prisen. Den første vinder fra Dansk Kano og Kajak Forbund var Erik Hansen, der i en alder af 19 år var selvskrevet til at vinde prisen, efter at han havde vundet OL Guld i K1 1.000m. ved de Olympiske Lege i Rom i 1960. Den næste danske vinder var Frederikke Hauge Matthisens klubkammerat fra Lyngby Kanoklub, Stig Jepsen, der vandt prisen i 1990 på baggrund af hans sejr i C1 maraton ved Verdensmesterskaberne på Bagsværd sø. Den tredje vinder fra DKF er Emma Aastrand, der som 17-årig i 2013, vandt prisen på baggrund af først dobbelt U18 EM-guld på K1 200m. og K1 500m. og derefter dobbelt U18 VM-guld på K1 200m. og K1 500m.
Tidligere nominerede til top-10
Mange DKF-talenter er tidligere blevet nomineret blandt de ti atleter, der portrætteres i avisen Politikken i perioden op til kåringen, og inviteres med til selve kåringen, og også modtager gaver som en anerkendelse af nomineringen. I dette årtusinde har følgende været nomineret til top-10:
· 2002 Lasse Nielsen og Knud Kragh
· 2005 Emil Stær
· 2008 Rene Holten Poulsen
· 2013 Emma Aastrand Jørgensen
· 2015 Julie Frølund Funch
· 2016 Mette Gravesen
· 2017 Rasmus Knudsen
· 2019 Mads Brandt Pedersen