Med afholdelse af 3 stk. træningsweekendender for de nye U16- U18- og U23 Bruttolandshold 2021/2022, her i november måned, afslutter DKF 2021 for U Landsholdene.
2021 har for DKFs U landshold sprint, traditionen tro, budt på en lang række af aktiviteter. Året startede dog med fortsatte corona restriktioner, der påvirkede både træning og stævner. Så kom Corona situationen så meget under kontrol at både de danske og de internationale stævner kunne afholdes. De internationale stævner blev dog afholdt under strenge corona restriktioner, og med flytning af tidspunktet for 3 stk. af de internationale stævner og flytning af nation for det 4. internationale stævne.
Atleterne leverede en lang række toppræstationer ved de internationale stævner i 2021. Frederikke Hauge Matthiesen blev DKFs første U23 Verdensmester, da hun sejrede og vandt guld på Dame U23 K1 200m. Thorbjørn Rask blev dobbelt U23 Europamesterskaber ved at vinde Herre U23 K1 500m. og 1.000m. Ved U16- U18- og U21 NM blev der vundet samlet 52 stk. UNM guldmedaljer, og ved Olympic Hopes Regatta vandt Danmark to guld, da Nikolaj Bryde vandt Herre U17 K1 500m. og Bertram Solann Sørensen og Gustav Skau Toftgaard vandt Herre U16 K2 1.000m.
Optakt til sæsonen og selve sæsonstarten 2021 med fortsatte restriktioner
Sæsonen 2021 startede lidt udfordrende op, med corona restriktioner, der både ramte træning og stævner. F.eks. måtte 3 stk. U16- U18- og U23 træningsweekender i februar aflyses. Og klubber og kraftcentres træningslejre i Sydeuropa, kunne ikke gennemføres pga. rejserestriktioner. Men heldigvis kunne DKF arrangere træningslejre i Sydeuropa under vilkår for professionel idræt. Her deltog først 10 stk. atleter i uge 6-7-8 træningslejr, og senere deltog 25. stk. atleter i uge 13-14-15 træningslejr.
Starten på den danske stævnesæson blev forstyrret af forsamlingsforbuddet, hvorfor Copenhagen Spring Regatta blev afholdt uden udenlandske deltagere, og for et begrænset antal danske seniorer og U23.
Silkeborg Kajakklub tog initiativ til at afholdte Silkeborg Spring Regatta, hvor U16- og U18 klasserne kunne iagttages. Hermed kom alle de aldersklasser, der er relevante for DKFs 3 stk. U landshold i aktivitet på det normale tidspunkt i slutningen af april måned.
Træningssamlinger med mandskabsfokus
DKF kunne i maj 2021 igen holde træningsweekender for U16- U18- og U23 Bruttolandshold, hvor atleter fra hele landet kunne samlet. Det havde ikke været muligt i over et år. Efter iagttagelser ved Copenhagen Spring Regatta og Silkeborg Spring regatta blev nye U16- U18- og U23 Bruttolandshold udtaget. De nye U16- U18- og U23 Bruttolandshold blev samlet til 4 stk. træningssamlinger, med fokus på udvikling af mandskabskompetencer. I alt deltog 79 stk. U landsholdskandidater i træningssamlingerne.
De internationale stævner
Efter iagttagelser ved Bagsværd Regatta og efterfølgende testløb blev U18- og U23 EM landsholdet udtaget. Holdet var på 26 deltagere, som sikrede 11 stk. A-finaler og vandt 4 medaljer. Thorbjørn Rask vandt Guld i både Herre U23 K1 500m. og Herre U23 K1 1.000m. Frederikke Hauge Matthiesen vandt Sølv på Dame U23 K1 200m. Og den sidste medalje blev vundet at Jeppe Kristensen i Herre U18 K1 1.000m.
Dagen før afrejse til U16-U18- og U21 NM blev holdet ramt af en række afbud pga. to Covid-19 positive atleter og deres nære kontakter. De to positive prøver viser, at det var den rigtige beslutning, at kræve en negativ Corona test for at kunne deltage på turen. På trods af afbuddene vandt det samlede danske hold 52 stk. guldmedaljer, hvilket er det næsthøjeste antal nogensinde. Præstationerne ved UNM 2021 levede dermed fuldt ud op til DKFs forventninger.
Til U18- og U23 Verdensmesterskaberne dannede præstationerne fra UEM baggrund for udtagelserne. Der blev dog også afholdt en række testløb, og det samlede hold til UVM blev ændret lidt i forhold til holdet til UEM, bl.a. for at tilpasse holdet til de discipliner, der var på programmet til UVM. Danmark fik for første gang en U23 Verdensmester i sprint. Frederikke Hauge Matthisen vandt guld i Dame U23 K1 200m. Frederikke vandt derudover bronze på K1 500m. Thorbjørn Rask blev også dobbelt medaljevinder. Thorbjørn vandt sølv på både Herre U23 K1 500m. og på Herre U23 K1 1.000m. Derudover var der sølv til Katrine Jensen og Stella Glüsing Winther på Dame U18 K2 200m. og Bronze til Christian Farstad og Emma Bock på Mix K2 500m. der var på U18- og U23 VM programmet for første gang. Samlet kvalificerede det danske landshold sig til 12 stk. A-finaler.
Til Olympic Hope Regatta var antallet af A-finaler og vundne medaljer ikke helt på niveau med tidligere år. Der blev kun vundet 4 stk. medaljer i alt, hvilket er det laveste antal medaljer til Danmark siden vi deltog ved Olympic Hopes Regatta for første gang i 2011. Men der blev dog vundet to stk. guldmedaljer. De to stk. guldmedaljer gik til Nikolaj Bryde, der vandt Herre U17 K1 500m. og til Bertram Solann Sørensen og Gustav Skau Toftgaard, der vandt Herre U16 K2 1.000m.
Tilbagegang i deltagerantal ved DM sprint
Ikke alt har været en succes i 2021. F.eks. var deltagerantallet ved DM sprint det laveste i de seneste 10 år. Specielt i Dame U12, U14 U16, og U18 er deltagerantallet betydelig lavere end for få år siden. Værst så det ud i Dame U14, hvor der i 2018 var 51 deltagere i Dame U15 K1 500m., men i år var der kun 16 deltagere til DM sprint i samme disciplin.
Årsafslutning med de traditionelle træningsweekender
Efter en aktivitetspause i oktober måned startede aktiviteter for U16- U18- og U23 Bruttolandshold op igen. Nye bruttotrupper var udtaget efter iagttagelser ved DM sprint. Og de 3 grupper var samlet til hver sin træningsweekend. U16 var samlet i Silkeborg den 6. og 7. november. U18 var samlet i Nybro-Furå den 20. og 21. november og U23 var samlet i Vallensbæk den 27. og 28. november. Samlingerne forsøges altid afsluttet inden 1. december, da vejret i december måned ofte er en udfordring for god kvalitet i aktiviteterne. Samlingerne var ramt af nogle af bl.a. pga. corona mm., men samlet har 80 atleter deltaget i de 3 stk. træningsweekender, hvor fokus har været på generel mandskabssammensætning og generel mandskabstræning.
Samarbejde med klubber og kraftcentre
En lang række aktiviteter for DKFs U Landshold, sker i samarbejde med klubber og kraftcentre. Det drejer sig f.eks. om afholdelse af træningsweekender, hvor DKF i 2021, har kunnet afholde træningsweekender i 4 klubber. Samarbejdet drejer sig også om lån af klubbernes både og trailere, som talentarbejdet i DKF er helt afhængig af til både træningsweekender og til internationale stævner. Ydermere drejer samarbejdet sig om at klubber og kraftcentre samarbejder med DKF vedr. både lønnede og frivillige trænere mm. I alt har 14 stk. erfarne og dygtige klub- eller kraftcenter trænere hjulpet, ved træningssamlinger eller internationale stævner for DKFs U landshold, såvel lønnede som frivillige. Stor tak for dette samarbejde – Uden jeres hjælp vil vi ikke kunne levere den kvalitet i træning og stævnesupport talenter fortjener.
Ny struktur for Elite- og Kraftcentre samt U landshold i 2022
På nuværende tidspunkt arbejdes der på en revidering af DKFs struktur for Elitecentre og Kraftcentre. Et oplæg til strukturen er tidligere offentliggjort her på hjemmesiderne, og der arbejdes forsat på at få færdiggjort den samlede struktur. Også vedr. strukturen omkring DKFs U landshold vil der ske ændringer. Lidt af disse ændringer fremgår ligeledes af de tidligere offentliggjorde materiale. Også denne struktur arbejdes der videre på, og det forventes at strukturen er færdig i god tid inden aktiviteterne for U landshold traditionelt starter op igen i februar måned.
For en mere dybdegående gennemgang af sæsonen for talentafdeling, kan årets evaluering læses herunder.