To EM-finaler mere til Danmark
Efter indledende heats for toerkajakker over 500 meter for damejuniorer og U23-damer ved U-EM i Italien torsdag eftermiddag, kom Danmarks samlede høst af direkte EM-finaler på førstedagen op på seks, inden de afsluttedende løb for firerkajakker.
Mest imponerende var den direkte finaleplads til junior-debutanterne, Katrine Jensen, Maribo Kajakklub og Sara Milthers fra Hellerup Kajakklub. De unge roere vandt nemlig heatet foran stærke nationer som Hviderusland og Ungarn.
De mere erfarne roere, Line Langelund fra Silkeborg Kajakklub og Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub klarede finalekravet via en tredjeplads. Parret har tidligere vundet medaljer i EM-sammenhæng.