Surfski er en relativ ny, men stærkt voksende kajakdisciplin i Danmark, Skandinavien og Europa. Surfski har dog en lang historik, fra 50’erne, bag sig. Sporten opstod i Australien og Sydafrika, hvor bådtypen blev designet med henblik på kystlivredning. Internationalt kan man opleve at surfski kaldes for Ocean Ski, det er dog den samme kajakdisciplin.
En surfski er bygget til at ro på havet hvor man, gennem udnyttelse af bølgerne, får båden til at surfe sig til fremdrift.
 En surfski er perfekt til at kunne klare de danske kysters bølgeforhold. |
|
[/avia_table]
#VIDEO
https://www.instagram.com/p/BLepLZJBMFJ/?taken-by=surfski.education&hl=en
Design
Det er gennemgående for alle surfskis at man sidder på den, som en sit-on-top kajak. Der er dermed ikke en siddebrønd, eller et cockpit. Surfskien styres ved hjælp af et ror, der generelt er længere end det der sidder på f.eks. turkajakker, for at give den bedre styre-egenskaber i store bølger. Man styrer roret med fodpedaler.
En surfski kan variere i længde, bredde og vægt. En smal surfski er omkring 42-45 cm. bred mens en bred surfski er omkring 52-55 cm. Vægten kan variere fra 8 kg. og opefter afhængigt af materialet. Længden kan variere fra 5 meter til 6,5 meter. Der findes indenfor surfski en SS1 som er en ener surfski og SS2, en surfski til to personer.
En surfski har en fodstrop, som dels forbedrer roerens teknik og dels gør at roeren kan holde sig fast med fødderne hvis en bølge skyller ind over båden.
Der vil altid være en bailer i bunden af båden. Baileren kan enten være permanent, eller have manuel åbne/lukke funktion. Bailerens funktion er at tømme båden, når du ror fremad.
De fleste surfski vil have nogle få elastikker på bag- og fordæk. Her kan småting sættes fast. Nogle af de mere stabile surfski kan have et bagagerum, så man kan medtage udstyr til længere ture.
#Billeder
 Her ses en stabil surfski for nybegyndere (til venstre) og en surfski for erfarne surfskiroere. |
 Her ses hvordan man sidder ovenpå båden. Baileren tømmer automatisk båden for vand, mens bådens lange design gør at den kan surfe på store bølger. |
Surfskisporten som idrætsgren
En surfski er designet til at komme fra A til B så hurtigt som muligt ved at surfe på bølgerne. Man kalder denne disciplin for “downwind” og den udøves bl.a. også af Stand Up Paddleboardere (SUP) og Outriggere.
Surfski ros og udøves generelt altid på havet, da det er bølgerne der er hele drivkraften og energien omkring surfski-kajakken.
Kajaktypen er en legende kajaktype, hvis man f.eks. sammenlignet med sprint-kajak, da det i høj grad handler om at udvikle kompetencer til at udnytte og aflæse havet, hvilket i stor udstrækning læres gennem at lege sig frem til færdighederne.
Surfski kan også bruges til at tage på langtur. På grund af dens design til bølger, lette vægt og hurtige fremdrift er det muligt at tilbagelægge mange kilometer i stort set al slags vejr og i alle bølgeforhold.
Man skal ro surfski hvis
- Man ønsker en båd der kan bruges til træning f.eks. intervaltræning
- Man ønsker en båd der er let at drive frem på vandet
- Man ønsker en båd der er designet til at udnytte bølgernes energi til fart
- Man ønsker en sikker båd, der kan klare sig langs de danske kyster, uden risiko for at båden kæntrer og bliver fyldt med vand
- Man godt kan lide at lege og opbygge færdigheder i en sportsgren, hvor færdigheder er mere afgørende end fysisk form ift. gode resultater og succesoplevelser
Den største klub indenfor Surfski i 2020 er Klampenborg Kajakklub. Klubben har turkajakker, surfski og en konkurrencelivrednings-afdeling. Klubben formår at få alle tre grene til at supplere hinanden og giver dermed forskellige og meget unikke muligheder for klubbens medlemmer ift. vejrforhold.
Træning i surfski
Træning i surfski påvirkes ofte af vejrforholdene. I tilfælde af fladt vand trænes kondition og fartlege. I tilfælde af vind på langs af kysten ros f.eks. 5 km modvind og dermed 5 km. downwind. I tilfælde af pålandsvind trænes oftest ind-and-outs 500-2000 ud, eller 5 min. og fartleg ind.
Til stævner vil der ofte være bestemt to byer/punkter og først dagen inden, vil det blive fastsat hvad der er start og hvad der er mål, ift. bølger, havstrøm og vind-prognoser. Start og mål kan foregå på vandet siddende i surfski men kan også foregå på stranden.
Uddannelse
DKF tilbyder IPP & instruktør uddannelser i Surfski. Læs mere her.
Hvor og hvordan kan jeg ro surfski?
Alle kan lære at ro surfski. Begrænsningen ligger i, om den klub du er medlem af har surfski, med mindre du vælger selv at købe en surfski som privat køb. Der findes elite surfski, men også brede surfski, som alle kan ro i.
Flere og flere kano- og kajakforhandlere er begyndt at forhandle surfski af forskellige mærker, kvalitet og priser.
Surfski tiltrækker i høj grad havkajakroerne, der har lyst til en lettere båd med mulighed for mere fart og træning, og samtidig giver mulighed for langtur. Den tiltrækker tidligere elite-kajakroere der gerne vil ro kajak, men hvor surfing og opbygningen af færdigheder tiltaler ift. det flade vand og de mindre varierende vejrforhold. For begge parter er det det legende element indenfor surfski, der tiltaler flere og flere med en anden kajakbaggrund.
Sikkerhed & udstyr
Denne gennemgang af udstyr og sikkerhed har til formål at bidrage til hensigtsmæssig surfski frigivelse og dermed sikker færden på havet. Der er endnu ingen officielle frigivelseskurser, derfor er dette inspiration der, sammen med DKF’s officielle retningslinjer om sikkerhed, kan implementeres i klubberne.
Først præsenteres alment sikkerhedsudstyr, man som privatperson, anbefales at erhverve sig. Dernæst bliver der skitseret en frigivelsesmanual, der er udarbejdet af Klampenborg Kajakklub forår 2018, som kan bruges som inspiration til udarbejdelse af egen manuel til frigivelse i egen klub.
På grund af surfskiens sit-on-top udformning og bailer, der gør at båden ikke kan blive fyldt med vand, kan den ikke synke. En surfski er utrolig let at komme op og sidde i igen, hvis man falder i vandet og bliver af mange kajakroere defineret som den mest sikre bådtype pga. den lette ændring.
#FILM entringsøvelser
https://www.youtube.com/watch?v=89g4t3tV14c&t=54s
Hvis du gerne vil se hvor let det er at komme op i en surfski anbefales youtube – surfski remount
Sikkerhedsudstyr
Leg Leash:
En leg leash anses af surfere, SUP og surfski for den mest obligatoriske sikkerhedsforanstaltning uanset vejrforhold. En leg leash sikrer at din båd ikke bliver revet væk fra dig i stærke vind- eller bølgeforhold, hvis du falder i. Den sikrer at du altid har en ”redningsbåd” ved din side og vil dermed også gøre dig mere synlig i tilfælde af en redningsaktion. En leg leash fastsættes i den ene ende i båden, den anden er en velcro-rem der sættes fast om underbenet.
Redningsvest:
Redningsvesten skal være CE-godkendt og helst være i neonfarver. I surfski ror man ofte 1-4 km fra kysten, for at finde de bedste bølgeforhold. En hvid eller sort surfski vil nærmest være umulig at se på havet. Derfor vil stærke farver på en redningsvest gøre roeren synlig for eventuelle ro-kammerater, samt for sejlbåde, skibe og andre fartøjer på vandet og gøre roeren mere synlig i tilfælde af en redningsaktion.
Røgblus/Smoke Flare eller Nødblus:
Røgblus er ofte et krav til stævner. Røgblus bruges ved dagslys i en nødsituation til at skabe opmærksomhed. Et røgblus vil sende en kraftig rød røg op, der gør dig mere synlig ift. en redningsaktion. Et nødblus sender en enkelt lysende bold op i luften og er dermed velegnet til en nødsituation i mørke.
Mobiltelefon og andre kommunikationsredskaber:
Mobiltelefon og andre kommunikationsredskaber kan være krav til stævner. På ture og Downwind kan det være anvendeligt ift. ulykker eller ikke planlagt landgang i øde områder, hvor man har brug for hjælp.
Neoprendragter og tørdragter:
Uanset vejr, så er de danske farvande kolde, hvis man af en eller anden årsag ligger i vandet i længere tid. Neoprendragter og tørdragter bruges indenfor surfski. I vintersæsonen kan det være nødvendigt at ro i en ca. 6mm. våddragt, i sommermånederne ros ofte i Neopren bukser eller shorts. Tørdragten er også et alternativ, hvis roeren er vant til at ro i denne type af dragt.
GPS og navigation:
En GPS kan advare dig om uventede strøm og vejrforhold. Danmark har relativt sikre forhold ift. havstrømme dog kan havstrømmene få stor indflydelse på din tur og på din sikkerhed. Hvis ikke du kender dit farvand 100% så anbefales det at du lærer at bruge en GPS eller andet navigationsudstyr.
En farveglad redningsvest, et røgblus, en GPS, en vandtæt pose til mobilen, en leg leash.
Stævner og Landshold
De danske mesterskaber i surfski har de senere år været afholdt af Kajakklubben Krogen i sammenhæng med afholdelsen af Kronborg Løbet. Løbet har start/mål i Gilleleje/Helsingør afhængigt af vejrforhold. Distancen er ca. 22km.
Link: www.kajakklubben-krogen.dk
Flere danske og nordiske stævner har åbnet op for deltagelse i surfski
- Dalsland marathon, SE
- Thurø Rundt
- Tour De Gudenå
- Mølleåens Blå Bånd
- Amager Strandpark Rundt
Ikke alle løb vil have en decideret surfski klasse, men det er muligt at stille op i denne bådtype. Der kommer hele tiden nye stævner til, så hold dig opdateret.
Bellevue Ocean Race, BOR
Klampenborg Kajakklub arrangere et stort internationalt surfski stævne anden weekend i juni. BOR har været afholdt 2016 og 2017 med stor succes og bred deltagelse nationalt som internationalt.
Ocean Race Dansprint Cup
Der afholdes Dansprint Cup i Ocean Race. Find de udvalgte stævner for Cuppen i DKF’ kalender.
Landshold
EM og VM
VM og EM afholdes skiftevis hvert andet år. I 2015 blev VM afholdt på Tahiti, 2017 i Hong Kong. EM 2016 blev afholdt på Sardinien, 2018 i Spanien. VM 2019 bliver afholdt i Portugal.
Danmark kører pt. med selvadministrerende landshold. Alt deltagelse er egenbetaling, dog skal DKF’s sportschef Teamleder og sportschef Lars Robl Email: lars.robl@kano-kajak.dk Telefon: 2277 1691
World Surfski Turneringen
Internationalt findes en serie af stævner der tilsammen danner grundlag for en rangliste på verdensplan. Læs selv mere på http://worldsurfskiseries.com/
Surfski Instruktions og frigivelses-manual
I Klampenborg bliver der med jævne mellemrum holdt frigivelse i Surfski. Roerne er allerede frigivet i turkajak. Frigivelsen er et krav med formålet at nedsætte materielle og menneskelige uhensigtsmæssige hændelser på land og på vand.
Metode
Frigivelsen er en blanding af instruktion på land og praktiske øvelser.
Praksisgennemgang indeholder:
- Gennemgang af bådens form og format
- Gennemgang af bådtyper i klubben, sværhedsgrad mm.
- Bæringsteknikker
- Vandgang fra strand
- Landgang til strand
- Entringsøvelser
Overvejelser
Skal frigivelses manualen sendes ud og underskrives af den deltagende?
Deltagerne informeres om Surfskiens egenskaber
- Den er mere stabil end turkajak eller kapkajak med tilsvarende bredde, da man sidder lavere. Hermed kan man på fladt vand vælge en surfski, der er smallere en den kajak man plejer at ro i.
- Den er væsentligt hurtigere end en almindelige kajak i med -og modbølger.
- Den kan ikke blive fyldt med vand fordi den har en bailer, der tømmer båden ved fremdrift.
- Den er let at entre.
- Da man sidder uden cockpit-overtræk er man mindre afskærmet for vind og vand.
- Den er, pga. længden, vanskelig at navigere med på land og er samtidig skrøbelig ift. slag.
Ud af bådhuset
-
- Vær langsom og meget forsigtig når du trækker en ski ud fra dens plads – Skien er skrøbelig ift. slag.
- Pas også på bag dig, den er lang.
- Har skien fast bailer, så kræng skien, så kanten af bailer-hullet ikke stødes mod stativet.
Spørg om hjælp hvis du på nogen måde syntes det er svært at få båden ud på egen hånd!
På bådpladsen
-
- Fastspænd skien, hvis det blæser (den blæser let ned).
- Skriv dig ud i rokortsystemet.
- Indstil båden på stativet (det er IKKE tilladt i KKKK at indstille båden imens den ligger på jorden) Evt. ændringer i indstillinger fortages på lavt vand.
- Check at udluftningshullet er lukket inden du bevæger dig mod vandet.
Fra bådpladsen til vandet
-
- Vinden fanger let skien. Få et godt greb om skien – Bærerteknikker vises og afprøves f.eks. hvor man holder i fodstrop og cockpitkant og ligger surfskiien på hoften.
- Kig på vindretningen og bær båden hensigtsmæssigt ift. denne.
Spørg om hjælp hvis du på nogen måde er i tvivl om du kan bære båden ned på egen hånd.
Isætning og ud på vandet
-
- Isætning og optag skal ske fra stranden og ikke molen.
- Hav respekt for brænding, det er der bølgerne udvikler højest kraft og hvor du og båd har størst sandsynlighed for at komme til skade. Hold altid spidsen af skien mod bølgerne. Hav aldrig båden på din yderside, hvis den ligger på tværs af bølgerne. Bølgerne vil skubbe båden ind i dig og du vil højst sandsynligt blive væltet omkuld.
- Pas på roret – det stikker dybt ift. andre kajaktyper
- Påsat Leg Leash? Så gør det nu, eller vent evt. til du er ude gennem brændingen.
Op af vandet
-
- Ro altid direkte vinkelret ind, hvis der er brænding og pålandsbølger. Brændingen er der der sker flest person- og materielle skader. Hvis du ror skråt ind på bølgerne er skadesrisiko for dig og båd langt større. Så ro lige ind, og bær båden længere på stranden.
- Hvis uheldet er ude og båden ligger sig skævt i brændingen, vælt dig altid ud på YDDERSIDEN af skien, ud mod havet. Hvis du falder i på indersiden er der stor risiko for at du får din egen ski i hovedet (dette kan forudsagde hjernerystelse).
- Afmonter Leg Leash, gør evt. allerede dette inden du går gennem brændingen.
- Luk baileren inden du tager skien op af vandet (da den ellers bliver ødelagt på rullerne i bådhuset).
Spørg om hjælp hvis du på nogen måde er i tvivl om du kan bære båden op på egen hånd.
Efter brug
-
- Skien skylles for saltvand og sand.
- Aftørres med håndklæde.
- Check at baileren er lukket.
- Åben udluftningshullet og check/tøm for vand inde i skien.
- Lad leg leash sidde i skien til den næste bruger.
- Husk at skriv dig ud i rokortsystemet.
Sikkerhedsregler når du går på vandet
-
- Leg Leash (sikkerhedsline) skal altid fæstne roeren til surfskien – skien er så let, at den ved kæntring let driver væk, og den kan ikke svømmes op. Samtidigt skal du altid være i stand til at løsne dig fra leashen, i tilfælde af at en tilkobling til båden kan være en større risikofarer end ikke at være tilkoblet.
- Du skal vælge surfski efter dagens vind og bølgeforhold.
- Det anbefales du anvender farvestrålende tøj.
- Redningsvest bør være i farvestrålende farve (neonfarver; gul, grøn, pink, orange eller rød).
- Du skal altid skrive dig ud i rokortsystemet.
Ved kæntring og dernæst entring
-
- Pas på at du ikke får skien i hovedet!
- Hold fast på din pagaj.
- Entring sker lettest fra den side bølgerne kommer fra. Dvs. At det kan være en fordel at svømme under båden, så man har bølgerne i ryggen. Brug ikke energi på at få surfskiien vinkelret på bølgerne, men fokuser på at få bølgerne i ryggen og kravl op.
- Entring skal ske direkte ved cockpittet og ikke bagfra på agterdækket, da det ikke er stærkt nok
- Vær opmærksom på at ikke give skien slag med albue, knæ og pagaj.
Vi udfører som udgangspunkt ikke makkerredning i surfski pga. risikoen for materielle skader og fordi der oftest er bølger som gør det vanskeligt. Få din makker til at vente på dig.
Som makker til en kæntret bliver man i nærheden og giver opmuntrende feedback indtil den kæntrede makker er oppe igen.
Transport
-
- Dækket skal vende ned af for at undgå slag i skroget (med mindre der er tale om bredde surfskiformede gummibøjler).
- Ingen J-bøjler. De er for skrøbelige.
- Spænd ikke for hårdt op, brug kun din egen kraft.
- Kør forsigtigt på ujævne veje.
- Hav altid blafrende genstand bagerst på båden.
