Der var valg til DKF’s bestyrelse ved årsmødet i weekenden den 23.-24. november. Det blev til en række genvalg og et nyt ansigt på posten som bestyrelsesmedlem for landshold og elite.
Med over 200 deltagere var der tale om et rekordstort antal deltagere ved DKF’s årsmøde 2024, som fandt sted på Kobæk Strand Hotel og Konference i weekenden den 23.-24. november.
Lørdagen bød på en lang række workshops med oplæg, faglige diskussioner og erfaringsudveksling. Mens aftenen stod på middag og uddeling af diverse priser til klubber, roere og instruktører.
Søndag gjaldt det så den årlige generalforsamling, hvor der blandt andet var valg til DKF’s bestyrelse.
Resultatet af afstemningen blev:
Formand Tom Bundesen Faurschou blev genvalgt.
Anden næstformand Kristian Nielsen blev genvalgt.
Bestyrelsesmedlem for klubaktivitet og motion Peter Harpsøe Engel blev genvalgt.
Og Jarl Venneberg Jakobsen blev valgt til posten som bestyrelsesmedlem for landshold og elite.
DKF byder Jarl Venneberg Jakobsen velkommen i bestyrelsen og siger samtidig tak for indsatsen til Tommas Nielsen, der har siddet på posten de seneste to år.
Tak for et godt årsmøde til alle der deltog. Vi ses vest for Storebælt den 15.-16. november 2025 til endnu et spændende årsmøde!