


Fotos: Flemming Wagn Jensen
Weekendens DM i kajakergometer bød på høj puls, tætte dueller og masser af god stemning – og blev samtidig et mesterskab, hvor der også blev leveret en præstation ud over det sædvanlige.
Alle weekendens tider, placeringer og resultater kan findes i RaceManager her:
Et af de helt store øjeblikke stod Rasmus Brandstrup Knudsen for, da han slog verdensrekorden på 200 meter med tiden 35,41 sek.
Et DM kan kun lade sig gøre, når mange løfter i flok. Derfor skal der lyde en stor tak til alle frivillige, officials og hjælpere, der var med til at få weekenden til at glide.
En særlig tak til vores samarbejdspartnere og medarrangører:
Tak for stærkt samarbejde, god energi og en indsats, der kunne mærkes hele weekenden.
Årets DM blev afviklet med et markant anderledes greb end tidligere, og de første tilbagemeldinger peger på flere klare fordele, blandt andet bedre muligheder for opvarmning, bedre rammer for de aktive og en god stemning i hallen.
Nu følger næste vigtige skridt: evalueringen. DKF samler erfaringer og feedback fra både atleter, arrangører og samarbejdspartnere, så vi kan finde den bedste form og de rigtige rammer frem mod DM 2027.
DM bød også på deltagelse fra paraatleter, blandt andet Anders Steffensen fra Limfjord.
For Anders har parasporten været en ny kilde til livskvalitet efter en alvorlig paragliderulykke i 2023. Ulykken førte til en rygmarvsskade, men gennem parakajak har Anders fundet en ny vej tilbage til både glæde, energi og fysisk overskud.
Den 25. januar 2026 nåede han en stor milepæl, da han deltog ved DM i kajakergometer på 200 og 500 meter. Det var en oplevelse, han er stolt af, og som har styrket hans tro på, at ambitioner og sportslig udvikling ikke har nogen grænser.
Tak til alle, der deltog, heppede, hjalp og var med til at skabe en weekend, der både blev intens, hurtig og mindeværdig.
Alle resultater kan som altid findes i RaceManager: