Foto: Jan Eriksen
Ved det netop afviklede danmarksmesterskaber i sprint for kano og kajak, slog favoritterne til, og tog godt for sig af medaljerne.
Mesterskabets første dag, fredag, lagde ud med både spænding og et heftigt regnvejr. Allerede i første løb blev finalen, i herrernes 500 meter firerkajak, afgjort med Philip Knudsen, Rasmus Knudsen, Simon Schuldt-Jensen og Victor Aasmul, alle fra Lyngby, som vindere.
Herefter fulgte 121 løb, inden mesterskaberne sluttede af, søndag eftermiddag, med
damernes finale i 5000 meter ener-kajak, hvor Sara Milthers, fra Hellerup krydsede målstregen før Pernille Hostrup, Vallensbæk og Julie Borup Olsen, Silkeborg.
Selv om danmarksmesterskaberne ikke bød på de store overraskelser, er det dog værd at nævne, at Rene H Poulsen vandt sin 13. og 14. DM guldmedalje i henholdsvis 500 meter og 1000 meter ener-kajak, at Emma Aastrand Jørgensen roede med i seks finaler og vandt guld i de firer og at maratonkongen Mads Brandt Pedersen var flyvende på sin ørn, og snuppede bronzemedaljen i 1000 meter enerkajak.