På søndag den 16. august skal årets danske mestre i grønlandske rul findes, når Københavns Kajakklub, der har til huse på Holmen, i samarbejde med DM i havkajak arbejdsgruppen og Dansk Kano og Kajak Forbund arrangerer DM.
Under mesterskaberne skal deltagerne lave rul af forskellig sværhedsgrad, som eksempelvis at rulle uden redskaber eller med sten i hænderne i stedet for pagaj.
Både hos damerne og herrerne kommer de forsvarende mestre fra København.
Hos damerne er det Ida Nielsen fra den arrangerende klub, mens David Tetszchner fra Kajakhotellet er indehaver af titlen hos herrerne.
Mesterskaberne finder sted fra klokken 9-17.
Facebook: DM Havkajak