Nyheder fra Poznan
Torsdag d. 22. august 2013
De danske mænd var blevet placeret i gruppe med Litauen, Finland, Irland, og
de forsvarende europamestre fra Frankrig. Første kamp var mod Frankrig, en
modstander som Danmark spillede uafgjort med ved sidste års VM, men som de
har haft sværere ved at tøjle i år i forbindelse med de internationale
turneringer. På trods af dette, var det tæt på at blive endnu en uafgjort,
men desværre sluttede kampen 3-1 i fransk favør og vejen til førstepladsen i
gruppen forduftede. Herefter blev det til en knusende sejr over Finland med
9-1, hvilket gør, at sejre over Irland og Litauen i morgen (læs: fredag) vil
betyde en andenplads, og dermed en opfyldelse af delmålsætningen om at komme
videre til anden runde. Den endelige målsætning lyder på en semifinale,
hvilket bliver svært, men med dagens spil, absolut ikke en umulighed.
Tekst: Pixi Iversen
Fotograf: Caroline Beijersten
Sekratariatet - Email: DKF@kano-kajak.dk Telefon: 4329 1094